Jeg købte i september 2011 en Mazda som ovenfor beskrevet med 70.000 km på bagen. I de første par måneder er det mest kun mig der kører i den, men da min kone begynder at bruge den dagligt til og fra arbejde synes hun at der er en "høj" tone/skærende lyd når man accelerer mellem 70 og 80 km/t i 4. og 5. gear. Da jeg har fået 6 måneders 100% garanti på købet, henvender jeg mig til forhandleren som efter en prøvetur også kan høre nævnte lyd som han finder "ikke helt ok", bilen bliver på værkstedet og til middag samme dag får jeg besked om at jeg godt kan hente bilen da de opfatter lyden som værende en arbejdslyd fra transmissionen og at den ikke har nogen indflydelse på gearkassens levetid (Dette står på skrift i den "værkstedfaktura" som jeg også får udleveret ved afhentning af bilen). Nu - ca 1 måned efter føler jeg mig dog usikker på om det er normalt med den type lyde ved mazdas gearkasser. Det skal nævnes at lyden ikke er mere pågående end at den overdøves når man hører radio eller taler sammen i kabinen, men måske er det min hørelse der ikke er så fin. Er der nogen der har erfaringer som kan berolige mig ? eller give mig "det gyldne råd"
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere
Kommentarer til Mazda 6, 2,3 sport , 2008 st.car - "transmissionslyd" i 4, og 5., gear
Opret ny kommentar