Livet med en el-bil 2

Egentlig ville jeg have lavet flere indlæg om mine oplevelser med den Renault Fluence som min familie har haft til rådighed de sidste 5 måneder, men pludselig er tiden gået og bilen er nu afleveret igen. Snøft. For det har virkelig været en fornøjelse og et privilegium at have fået denne mulighed. 10.000 km er kørt og masser af venner og bekendte har prøvet bilen. Alle er blevet positivt overrasket. Overrasket over at en el-bil jo er en helt ualmindelig almindelig bil. En del myter og fordomme om el-biler er blevet aflivet på disse prøveture.

I hvert fald kan den af FDM ellers udødeliggjorte myte om at en el-bil fuldstændig taber pusten om vinteren blive aflivet. Jovist bruges der mere strøm om vinteren og tydeligst når temperaturen når under 0, hvilket vi har oplevet de seneste uger. Batteriet taber kapacitet, men merforbruget (som opleves som reduceret rækkevidde) går primært til kabinevarme for ligesom man om vinteren bruger mere energi til at opvarme sin bolig bruger således også elbilen mere energi når det er koldt – eller for den sags skyld varmt og klimaanlægget skal arbejde hårdere. Men vi taler 5-10% og 15% på de helt kolde dage.

En anden myte som flittigt er debatteret er rækkevidden. Og lad det være sagt med det samme. De normtal som opgives af Renault må være fremkommet ved kørsel i solskin, medvind og ned ad bakke. Den realistiske rækkevidde ligger mellem 100-120 km på en opladning. Ikke meget og i starten blev det til mange (men oftest unødige) bekymringer om der nu var strøm nok til at komme hjem. Til daglig er rækkevidden nemlig sjældent et problem og ellers har det med lidt planlægning været muligt at oplade på offentlige ladestandere således at der fortsat var strøm til længere ærinder end de daglige ture til og fra arbejde, køre børn til sport og indkøb. Blot én gang oplevede jeg at skulle trille de sidste 3 km hjem i ”skildpadde mode”, hvor bilen med et næsten fladt batteri reducerer ydelsen så man kan liste til nærmeste opladestation. I mit tilfælde min carport hvor langt hovedparten af opladningen er foregået. Desværre fik vi ikke mulighed for at afprøve Better Places batteriskiftestationer. Der har ellers været et par gange hvor de havde været nyttige. I stedet måtte vores diesel Mazda klare de lange stræk.

Bilen vi har kørt har været en før-produktionsmodel, men den har fungeret upåklageligt. Et par gange har den haft svært ved overgangen mellem fremdrift og regenerering, hvilket har udtrykt sig i en grim advarselslyd og en rød hidsigt blinkende lampe som formanede omgående stop. Men ellers har den absolut ikke haft nogen fejl. Sågar et ellers noget ublidt møde med et rådyr klarede den også – det gjorde rådyret desværre ikke.

Det har da af og til været lidt bøvlet at skulle rode med strømkabler hver gang den skulle parkeres for natten, men det er hver gang rigeligt opvejet af den dejlige stille og komfortable oplevelse når vi kørte i bilen.

Under testen fik vi faktisk også mulighed for at afprøve Nissan Leaf, der jo er født som el-bil. Absolut også en flot og dejlig bil, der dog i ydelse ikke adskiller sig fra Fluence.

Om det er el-bilernes tid nu vil kun tiden vise. Beviset er ført for at det kan lade sig gøre, at lave et reelt og brugbart alternativ til diesel og benzindrift og tilmed til priser, som når man regner efter, ikke adskiller sig meget fra tilsvarende benzin- og dieselbiler. Det, synes jeg, er en vigtig milepæl. Der er ingen tvivl om at rækkevidden på elbiler skal forbedres. At det er muligt har Tesla jo bevist, der får plads til et 90 kw batteri i deres kommende S-model, hvilket betyder en rækkevidde på måske 400 km eller mere.   

Samlet har min oplevelse med el-bilen været overordentlig positiv og da jeg, efter at have kørt den sidste tur i Renault’en, atter fik fyret op under olien i Mazda’en og lyttede til den uskønne klaprende lyd en kold dieselmotor fremkalder, ja så savnede jeg allerede ”min” Renault Fluence Z.E. 

Prøv den – Kør den og rul vinduet ned og lyt. En elbil skal opleves. Om måske 20-30 år tænker vi tilbage på det støjhelvede vi levede i og undrer os over, hvordan vi kunne holde det ud…….