Bliv medlem af FDM for 620 kr. Det får du ›
Søg

Kørelyslygter

Muenster's billede
Medlem af
Redigeret d. 07.07.2010 kl. 22:57 | Henrik Münster

Mange nye biler har kørelyslygter efter de nye EU-regler. Jeg mener, alle nye biler i EU skal være forsynet med det fra næste år. Det er ikke obligatorisk at køre med det ud over i lande som vores, hvor det er påbudt, men bilerne skal være forsynet med det. Lyset består af specielle kørelyslygter foran, og der behøver ikke være baglygter tændt.

 

Flere nyere Peugeot-modeller har kørelys, men importøren har åbenbart valgt, at Peugeot her i Danmark skal køre med nærlys. Efter flere gange at have spurgt værkstedet, som ikke rigtig kendte til det, fik jeg for nylig stillet min kones 308 CC om til kørelys. 308 bruger en 5/21 W pære ligesom i konventionelle bag- og bremselygter. Den svage glødetråd bruges til positionslys, og den stærke bruges til kørelys. Da begge glødetråde ikke kan være tændt samtidig, kan positionslyset og dermed baglygterne ikke være tændt, når kørelyset er tændt.

 

I sidste uge fik jeg så værkstedet til at stille min 3008 om til kørelys. Sådan noget gør et autoriseret værksted gratis. 3008 bruger en separat 24 W pære til kørelys, hvis den da ikke har xenon-lygter. Så bruger den en 5/21 W pære. Mekanikeren kunne ikke finde ud af at tænde kørelyset uden positionslygterne, så min 3008 har positionslyset tændt samtidig med lys for og bag, nummerpladelys og instrumentbelysning. Han sagde noget med, at man skulle vælge mellem en masse lande på computeren, og det var vist lidt forvirrende.

 

Jeg er glad for at have fået kørelyslygter, som er meget bedre at se i dagslys end nærlys, og som er mere miljøvenlige. Jeg ville bare også gerne have slukket positionslyset og være endnu mere miljøvenlig. Jeg synes heller ikke, baglygterne har den store funktion om dagen. Er der nogen her, der har erfaring med kørelys og evt. ved, hvordan man gør?

 

Der er rigtig mange nye biler, der kører med kørelyslygter, men man ser faktisk aldrig nogen Peugeot, der gør det. Sidste fredag kørte vi til København, og jeg havde lige fået slået kørelyslygterne til om morgenen. Da vi kom til Lyngbyvejen var jeg ved at tabe øjne, næse og mund, for vi blev overhalet af en 3008 med kørelyslygter (og positionslys ligesom min). Jeg tror nok, jeg har set en 308 SW taxi i Aalborg med kørelyslygter, men ellers har jeg aldrig set dem tændt på en dansk Peugeot. Mit værksted siger da også, at ingen har spurgt efter det.

Kommentarer til: "Kørelyslygter"
Muenster's billede
Medlem af
Oprettet d. 19.08.2010 kl. 21:42 | Henrik Münster
#2 Jeg ved godt, jeg skriver for meget. Jeg bliver grebet af stemningen .

 

Med miljø tænker jeg især på brændstofforbrug og dermed forurening. Det koster jo at lave strøm. Jeg ved godt, det ikke er alverden, men det bliver altså til nogle liter brændstof om året for den enkelte og på landsplan til en hel del. Man kan nok dårligt måle det, hvis man holder øje med sit forbrug, men besparelsen er der skam. Da kørelyset blev indført i Danmark, var der en, der regnede ud, at merforbruget svarede til, at hver bilist i Danmark kørte en ekstra tur fra København til Rødby hvert år. Hvis jeg altså husker ret. Det var noget i den stil.

 

På en almindelig Peugeot bruger nærlyset 2 x 55 W. Der er to positionslys foran, to nummepladelygter og fire baglygtepærer, der alle er på 5 W. Det giver 150 W foruden instrumentbelysningen, hvis forbrug jeg ikke kender. Det kan erstattes af to pærer på 21 W hver foran. Det er alså en besparelse på 108 W plus instrumentbelysningen og dermed over 2/3 af strømforbruget.

 

Oveni sparer man en del pærer. Hvis baglygtepærer osv. er slukkede halvdelen af tiden, holder de jo dobbelt så længe. Det betyder noget økonomisk, men også miljømæssigt. Det forurener jo også at fremstille dem og bortskaffe dem. Småting måske, men alt tæller jo i regnskabet. Prøv at læse på Wikipedia om kørelys. Især den engelske artikel er god. Der er mange fordel ved rigtige kørelyslygter: De er nemmere at se end nærlys. Baglygter er stort set unødvendige om dagen, og de gør bremselygterne sværere at opdage osv. Hver især er det småting, men de gør en forskel.
6896651's billede
Medlem af
Oprettet d. 18.08.2010 kl. 19:28 | Per Nielsen
#1Jeg har læst dit meget lange indlæg flere gange, men jeg forstår ikke rigtigt, hvad du mener. 

Du skriver om at være miljøvenlig. Jeg har en 607ér med V6 motor, så miljøvenlig, det bliver jeg nok ikke af at skifte til kørelys, men det irriterer mig, at jeg ikke forstår.......

Ja jeg kan godt forstå, at hvis ikke baglygter, nummerpladelys, instrumentlys osv ikke er tændt, så sparer man formentlig et forbrug af pærer og ikke mindst det til tider lidt besværlige arbejde med at skifte pærer, men er det det du mener med at være miljøvenlig.

 

Skriv kommentar

GemGennemlæs
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM på Facebook

Tilmeld dig FDMs nyhedsbreve

Få nyheder, gode råd og tilbud, der gør dit liv som bilejer lettere

› Se tidligere nyhedsbreve her