Hej Forenede Danske Motorejere!
Min skønne kæreste og jeg vil køre en tur til Paris hen på sensommeren.
Da det er første gang, vi drager på en så "lang" tur i Peugeot Partneren, vil jeg høre, om de ærede medlemmer har en strøm af gode råd til en sådan tur? Jeg tænker mest på rute, lokale forhold, etc, etc.
Når vi kører hjem igen, vil vi køre op gennem Normandiet for at bese Historiske steder, krigsmindesmærker osv osv. Har I en masse gode forslag, ligeledes til rute og seværdigheder?
På forhånd tak, Carsten Brinch Morgenstern
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere
Kommentarer til: "Kør- selv til Paris, og tilbage gennem Normandiet; gode tips og råd om ruter og andre vigtige ting og sager søges!"
Opret ny kommentarHvis I vil besøge slottet i Versailles, så sæt en held dag af til det. Alternativt kan I besøge slottet Vaux le Vicomte lige øst for Melun (kør af N6 sydøst ud af Paris). Det er en slags "forarbejde" til Versailles slottet. Mere overkommeligt, og meget flot lavet. Valget afhænger nok også af, hvor i Paris i vælger at bo.
Min kæreste og jeg tog samme tur for nogle år tilbage, dog i modsatte retning.
Vi tog ikke så meget "krig" med over normadiet men lidt blev det da til.
Kommer I omkring Amsterdam, så er byens bedste udsigt på toppen af biblioteket i midten af byen, der er restaurent på toppen med et sansepirrende køkken.
Brügge som nævnt også. Chokolade og historisk bymidte. Brug gerne nogle timer til fods.
i 2008 tankede vi iøvrigt diesel til 0,759 € Det var altså dengang det næsten kostede 12 kroner literen herhjemme.
Vi overnattede i vores bil (Mercedes Vito) ved en lille campingplads ved Calaeis rimeligt tæt på et punkt der hedder "hvide næse" Fra bagklappen var der udsigt over til England og det kostede under 15e
La Coupole er et gammelt tysk underjordisk V2 kompleks som klart er et besøg værd (Afsæt 2-2½ time)
Honfleur rigtig sød og flot gammel havneby. Et stop værd.
Den Amerikanske kirkegård. Et must på turen!
Mont St. Michel. Frankrigs største turist attraktion efter Paris. 3.000.000 besøgende årligt.
Husk at flytte bilen fra p.pladsen inden tidevandet kommer. (<10 m)
Bayeux, sød lille by, husk endelig at se tapetet. Vi boede inde midt i byen på Family home som er et rustikt vandrehjem. Her møder man andre turister også. :-)
På vejen til Paris tog vi omkring et Calvados destilleri (mmm æblebrændevin) og Monets have (Det skulle nok have været sommer for at retfærdigegøre stoppet)
I Paris sov vi på Huttopia ved Versilles (Klart en anbefaling) Vi overnattede også i paris øst (klart en advarsel) Sidstenævnte var den der var tættest på Disneyland, lad være med at stoppe her hvis det er(Seriøst! Don't) parker i stedet ved indgangen til Disney området.
Og når man har sagt Disney land (må man godt selvom man er voksen) Så betyder det begge parker og fast pass så meget så muligt.
Fra Paris tog vi videre til Alsace (Jeg elsker alsace vin) Vi var lidt uheldige ikke at have fundet noget inden. Men det har jeg så sidenhen fundet ud af.
http://www.agneau-katzenthal.com, Det er næsten en udflugt i sig selv værd. Skøn mad, skønne omgivelser og skøn vin. Gode priser i forhold til standarden. Ligger tæt på
Colmar, som er "hovedstaden" i Alsace med hyggelig bymidte og mange små hyggelige restaurenter. (Diesel på automatstationer til 1,259€ i August i år) Byen kan ses fra bogruinen i Katzenthal og er flot at skue ved natte- aftentide. Colmar har iøvrigt en "model" af Frihedsgudinden stående ved en af omfartsvejene til ære for den Franske kunstner der lavede den.
Haut Königsburg. Flot og mejestætisk borg på toppen af vorgeserne tæt på Colmar og Katzenthal. Den er renoveret for 100 år siden og er et must på turen hvis man er til historie.
Min sidste anbefaling er at investere i en rejsebog for de områder I vil besøge. Det gør til oplevelsen bedre.
Momondo's "Ta´ med til" og Politikkens visuelle kan anbefales.
God tur, husk ekstra pærer til bilen og godt med Euro
P.S.
Flaske vand kan iøvrigt anbefales at man handler i frankrig. En 6pk ½ liters koster 0,69€ i aldi
når I nu er Paris, så tag til Versailles og se slottet og _haven_, hvis vejret er godt. Det går der det meste af en dag med, men det er en oplevelse I ikke vil fortryde. Det kan være en absolut fordel at bestille billetterne forud på et turistkontor, da der hurtigt bliver en enorm kø på stedet. Der ligger et turistkontor tæt på slottet.
I skal vel også en tur på Louvre og se Mona Lisa og pyramiden fra filmen "Da Vinci mysteriet"?; Notre Dame, og tårnet? Der er så mange ting i Paris at I er nødt til at læse hjemmefra og finde ud af, hvad I vil nå.
I 2010 kørte vi selv en tur rundt i Normandiet og Paris, august måned. Vi boede bla. tæt på slottet i Versailles, hvor der var parkeringsrestriktioner og automater alle vegne, men fik oplyst på hotellet, at disse restriktioner var sat ud af kraft i turistsæsonen, så man kunne parkere, hvor man ville. Vi tog så toget ind til selve Paris.
Jeg kan ikke give dig så mange råd om ruter og hoteller, da vi drejer til venstre når vi vil og overnatter på det vi nu finder; vi kører hjemmefra og ved ikke hvor vi havner fra dag ét, det er det sjoveste.
Som en anden har skrevet er Mont St. Michel absolut et besøg værd, men det ligger noget fra Paris; omvendt er det et godt udgangspunkt for din tur op gennem Normandiet og alle krigsmindemærkerne.
Omaha Beach er vel et besøg værd, Pegasus-broen også, der er masser af mindesmærker og også nogle for de tyske soldater, de var der jo også. . . . .
Når så seværdighederne er rost til skyerne, skal du vide at franskmænd efter min mening er nogle underlige snegle. . . . .
Jeg skal køre til Paris om 10 dage igen, hvor vi er to, der kan køre. Vi regner med at tage den direkte linje, som er via Maastricht. Lav en ruteplan her på FDMs hjemmeside eller lad gps-en bestemme. Men det kommer jo an på, om I vil lave mange afstikkere på både ud- og hjemtur.
Sidste forår kørte jeg turen alene, og da overnattede jeg på udturen i Münster city - det var dejligt, ikke dyrt og midtbyen har mange charmerende butikker og restauranter.
Hjemover kørte jeg via Bayeux - så Bayeux-tapetet, ud til kysten (Arromanche) og på besøg i et af de mange museer over 2. verdenskrig og videre nordøstover til Pont de Normandie - den ligger ved Seinens udløb i Kanalen - der er fantastisk smukt. Besøg først lige Honfleur, der er den gamle havneby lige syd for Le Havre. Det er en helt fantastisk flot gammel by.
Dernæst til Brügge, en meget smuk gammel by, der ligner Amsterdam meget pga mange kanaler og en fantastisk smuk og gammel midtby. Der er mange fristende restauranter og butikker med belgisk chokolade - uhm. Giv jer selv en romantiske kanalrundfart.
Derefter kørte jeg op gennem Holland og hjem. Det var en dejlig tur.
Hvis I orker, kan I jo overveje at køre ud til Mont St. Michel, som er et helt fantastisk sted - men der er langt fra Paris derud.
Jeg håber, I får en rigtig god tur - mange hilsner Karen Helene Andersen