Nogen siger at privat bilismen er den højeste form for egoisme, tillad mig jeg er uenig. Egoisme er vel defirneret ved een der tager til sig selv uden hensyn til andre. Denne definition kan ligesåvel passe på en der bruger offentlig transport til pendling. Den skal jeg nok komme tilbage til, men ergo kan der ikke sættes lighedstegn mellem privat bilisme og egoisme.
Dansk privat bilisme er faktisk, som objekt, en af de højeste former for socialisme ifølge eksemplet.
Jeg køber en Golf, det kunne være enhver anden bil, den koster 100000 kr fra fabrikken. Luften der kommer ud kan faktisk være renere end den der kommer ind, og sikkerheden burde være i top for alle biler i denne prisklasse.
Men i Danmark har man verdens højeste priser på jern. Ihvertfald de 2 stykker der skal sidde i hver ende for at opfylde lovens krav. Her er hvad man skal igennem for at få lov til at betale for dem.
Af de første 76400 betaler vi 105%, der gives dog fradrag af den beskattede værdi for sikkerheds udstyr og radio, og fradrag i registreringsafgiften for selehusker og lavt brændstofforbrug.
Se det giver med fradrag i omegnen af 140000 kroner ekstra og vi er ikke engang kommet ud at køre endnu, se det er da rendyrket socialisme.
Tager vi bussen istedet betaler samfundet en del af billetten, så tænk engang hvad ville der ske med økonomien hvis vi alle gjorde det? Der er selvfølgelig nogen der mener vi skal købe bilen og så tage bussen. Endnu et bevis på at det er en samfundsgavnlig handling at købe privat bil, men samme politikere glemmer den del af Danmark uden for Københavnsvolde. Hvordan pokker skal en kommune feks. kunne opfylde behovet for dagpasning, hvis vi alle skulle bruge tid på at køre i bus eller tog, eller starter udkants Danmark ved ring 4? Jeg har sågar mødt en, heldigvis tidligere, kommunal politiker der mente at det var forældrenes problem at få passet deres egne børn og han kan da godt have ret, men hvad er konsekvensen?
Så ingen dårlig samvittighed fordi man forener det komfortable med det praktiske, det gavner nationen.
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere