Bliv medlem af FDM - det betaler sig Læs mere ›
Søg

FØRSTE TUR SYD PÅ

bosmil@webspeed.dk's billede
Redigeret d. 20.02.2011 kl. 21:55 | Michael Laustsen

HJÆLP......syntes der er så mange spørgsmål der dukker op efter man har besluttet at kører sydpå...(italien)

1) Hvilken krav og ting kan man  gøre klar ved sin cv inden man tager afsted?

2) Vil helst reserverer en plads hjemmefra, kan det lade sig gøre?

3) Hvilken rute skal man vælge på vej derned?

4) Er det sikkert nok at overnatte på rastepladser på vej derned?

5)Hvornår er det "bedste" tidspunkt at kører hjemmefra for at undgå køer og tæt trafik?

6) Hvilken plads vil i evt anbefale? :-) ( har 2 børn på 5 og 6 år)

 

Håber nogle kan hjælpe os videre i planlægningen...

Mvh familien salling Laustsen

Kommentarer til FØRSTE TUR SYD PÅ
mek's billede
Medlem af
Oprettet d. 20.02.2011 kl. 22:41 | Mogens Knudsen
#1Hej Michael.

Min familie og jeg begyndte at køre sydpå i ferierne, med campingvogn i 1979, og kører stadig derned ad hvert år.

til sp1: Få lavet et ordentligt eftersyn på din vogn, bremser, dæk, støddæmpere, undervogn, gas osv. Få den evt. tempo 100 godkendt, så du kan følge trafikken i Tyskland.

2. Ja, du kan reservere hjemmefra, de flete pladser har en hjemmeside, hvor man kan foretage reservation.

3.Det kommer an på om I skal til Adria kysten eller Gardasøen, eller måske Middelhavskysten. Når vi kører til Adriakysten (vi bor på Sjælland), kører vi gennem det "gamle DDR", altså Gedser- Rostock, ellers over Mûnchen og Innsbruck. Til Frankrig kører vi enten over Holland- Belgien, eller den slagne vej over Frankfurt, Moulhouse og Lyon.

4. Jeg ville ikke overnatte på rastepladser mere, det gjorde vi i starten, men det er ikke sikkert mere. På visse AUTOHOF(Store tankanlæg og spisesteder), der ligger lidt fra Autobanen(ca 500 til 1000m), er der mulighed for at tilkoble sig strøm, og overnatte sammen med andre. Men jeg foretrækker at finde em campingplads, måske en af dem hvor man kan "lynovernatte", til en billigere pris, dette fremgår gerne af hjemmesiden ell. campingbøgerne.

5. Det kommer an på om I kører i højsæsonen, eller om I har mulighed for at køre i juni ell. efter skoleferien, men helt undgå en kø ell. to, det er ikke nemt. I Juni hvor vi plejer at køre, er det dog forholdsvis få gange vi har været udsat for at sidde i kø. Kan man lide at køre om natten er det ok. I højsæsonen undgå weekender.

6. Det at anbefale en plads er svært, det den ene finder godt, er måske ikke noget for den anden. Ved Gardasøen har vi ligget på en glimrende plads ved Salo(flot beliggende) "Camping Weekend", hed den, men der er også mange på den modsatte bred, ved Lazise f.ex. På Lido de Jesolo, lå vi sidste på "Camping Caprano", udmærket til prisen, men der er rigtig mange gode pladser i det område. Har I mulighed for at køre uden for højsæsonen så prøv at klikke jer ind på enten www.campingcard.com eller www.campingcheque,dk, der kan I finde pladser og evt. blive medlem så I slipper rigtig billigt.

Men start planlægningen i god tid, brug pc'en, den er helt fantastisk til ferieplanlægning. Brug ligeledes en Ruteplanlægger (Michellin routeplanner).

Rigtig god fornøjelse med planlægningen, og god tur.

Jeg bruger selv meget vintertid på ferieplanlægningen, ved pc'en.

 

Skriv kommentar

GemGennemlæs
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

Nyhedsbreve

Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere

FDM på Facebook