Bliv medlem af FDM - det betaler sig Læs mere ›
Søg

Første længere tur syd over med campingvogn,

pstensgaard's billede
Redigeret d. 09.01.2011 kl. 11:59 | Peter Stensgaard

Hej vi er en familie på 4, som stærkt overvejer at holde sommerferie i den varme del af Europa. Det længste vi har kørt til dato er til Holland, men vi har nu fået mod på at tage længere ned hvor der er større chance for at få noget varme og sol også.

Vi er helt sikre på at vi vil dele turen i 2, da der kun er mig til at køre, så vi vil tage et stop både på turen frem og tilbage. Så vi vil meget gerne høre om der er nogen der har nogle gode ideer til pladser i Østrig, nord Italien eller måske et helt andet sted? Vi vil meget gerne finde en campingplads hvor der er andre danskere, så vores børn på 5 og 8 måske kunne finde nogle at lege med.

Håber på input, god sommer..

Hilsen familien Stensgaard.

Kommentarer til: "Første længere tur syd over med campingvogn,"
nielsbis's billede
Medlem af
Oprettet d. 09.06.2011 kl. 09:43 | Niels B. Rasmussen
#3Hej Peter

Måske har I allerede bestillt/fundet jeres ferie sted. Men alligevel, et solsikkert sted er Garda søen, der er super flot, varme og mange muligheder for børnefamilier. Eneste minus er måske, at der er rigtig mange turister. Er det ikke sagen kan I evt. tage en af de to søer ved siden af, Lago Di Ledro eller Lago Di Iseo, her er der mere roligt og meget smukt. På turen gennem Tyskland findes mange flotte campingpladser. De tyske pladser har generelt en høj standard af renlighed, selv på mindre pladser er der pæne toilet forhold.

Østrig er også godt, men vejret er svingende. I august er det mest stabilt.

God tur. Jeg er sikker på I får en god ferie.

 

Mvh

Niels BIsgaard
CHAU's billede
Medlem af
Oprettet d. 09.01.2011 kl. 13:48 | Christian Autzen
#2Hej Peter

 

God tur - for det bliver det under alle omstændigheder. Min kone og jeg kørte gennem 25 år sydpå med campingvogn; og det er en ferieform som absolut kan anbefales.

 

I Østrig er det nok mest i Kärnten I finder varmen og uden regn - og så er det blot at finde en plads ved en af søerne; men der kan være "overfyldt", så I skal måske vurdere, om I skal forhåndsreserve, hvis det er i høsæsonen ! Men omvendt, så bliver I mere eller mindre "låst" til en bestemt campingplads.

 

Sydtirol er absolut et af de dejligste områder i Europa - og med mulighed for at køre mange bjergture. Og så er vejret normalt altid fint her.

 

På turen frem og tilbage kan I overnatte på de store rastepladser - men der er larm natten lang. Parker eventuelt campingvognen på en personbilsplads og bilen ved siden af - så fylder I ikke op på lastbilpladserne ! Men ellers så findes der campingpladser langs motorvejen, så overvej også denne mulighed - og så vil I samtidig kunne se nogle af de dejlige små byer samtidig.

 

I gamle dage udgav DCU en campingfortegnelse. Og her havde de så også nogle samarbejdspladser i udlandet med. Tager I en af dem, så vil der givet være danskere på pladsen.

 

PS: Husk at børnene skal have deres bordtennisbat med - så kan de være med til at "spille rundt om bordet" sammen  med de andre børn. Og her er manglende sprogkendskab ikke noget problem.

 

Hilsen

Christian
liebmann's billede
Medlem af
Oprettet d. 09.01.2011 kl. 13:27 | John Liebmann S...
#1Jeg kender ikke en campingplads i området, men kan sige, at børn på 5 og 8 altid finder nogle, som de kan lege med - uanset sprogproblemer. Og så er der næsten danskere alle steder alligevel.

ha en god tur, og kør ikke for lang pr. dag - brug hellere en ekstra dag til ned- og hjemturen.

Skriv kommentar

GemGennemlæs
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

Nyhedsbreve

Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere

FDM på Facebook