I januar i år købte jeg en ny Garmin Nüvi 1490T til erstatning for min gamle 660FM Europa. Jeg købte den på Elgigantens hjemmeside, og den blev tilsendt mig i løbet af et par dage - og således helt ok.
Men det viste sig, at jeg rent faktisk ikke kunne starte den - den var helt død.
En henvendelse til Elgiganten i forretningen i Holbæk resulterede i, at jeg straks fik udleveret en ny - og så troede jeg, at den hellige grav var velbevaret.
Men efter nogen tid - bl.a. efter en tur til sydeuropa, begyndte den at falde ud, d.v.s. at den slukkede helt umotiveret; den skulle så hver gang re-sættes ved at holde startknappen nede i 30 sekunder - en noget kedelig ting, når man sådan ligger og kører ud af landevejen/motorvejen.
Og da skærmen ikke kunne holde sig i ro, når jeg prøvede at "bladre" videre på skærmen ved at køre hen over den med fingeren, så var min tiltro til Garmin efterhånden ved at nå nulpunktet. "Heldigvis" havde jeg "kun" betalt 1.995 kr., for den - men alligevel.
Så her for nylig, under en tur til Gävle i Midtsverige - hvor den faldt ud mindst 4 gange på turen hjem (og 2 opad), så blev den indleveret til reparation hos Elgiganten i Holbæk. Jeg havde set på garmin-user.dk, at der var andre med samme problem (en tråd herom i slutningen af 2009) - og hvor man opfordrede til at opdatere softwaren - som jeg dog havde foretaget mange gange uden at det afhjalp problemet.
I går fik jeg så udleveret en helt ny - og den synes at virke efter hensigten, og det med at "bladre" med skærmen, virker upåklageligt - og glad er jeg så igen med min Nüvi 1490T. Og så har den det nyeste kort "2011.10", og intet kan vel være bedre.
Så - hurra til Garmin, men hvorfor kunne jeg købe en i januar måned 2010, hvor de allerede i sidste kvartal af 2009 vidste, at der var alvorlige problemer med 1490T (?)
Hilsen
Christian
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere