Fart, afstand, opmærksomhed, gensidig hensyntagen - kørestil.

Sikker trafik har mange sider, som alle skal være opfyldt i tilstrækkelig grad.

Fart, afstand, opmærksomhed, gensidig hensyntagen er en vigtig del af disse sider, som man samlet kunne kalde for kørestil.

Følelsen af mobilitet er en relativ størrelse, som kun har et reelt punkt. Når bilens hastighed er nul, så er ens mobilitetsfølelse også nul og det passer. Når bilen køre med lav hastighed så føles det som nul selv om man reelt flytter sig. Først når man køre så stærkt, at man reelt køre hurtigere end hastighedsbegrænsningen føles det som om man kommer fremad. Ofte skal man køre endda noget hurtigere end fornuftigt før det sådan rigtigt batter til noget - der skal lidt adrenalin til - ikke mindst hvis man har travlt eller føler man har travlt.

Hvis man ikke har travlt så køre man på en måde, hvis man har travlt kan dette ændre sig betydeligt, men er det rationelt.

Hvis man har børn eller børnebørn i bilen kører man måske lidt langsommere, men hvis der nu er børn i de andre biler, hvad så. Måske er der børn som ikke er beskyttet af en bil.

Behagelig trafik, for dem som ikke er en del af den, men som blot bor ved vejen eller i byen, eller er passager, har ligeledes mange aspekter, men de ligner nu meget de samme. Fart, afstand, opmærksomhed og gensidigt hensyn.

Men hvordan opnår vi som samfund, at der køres reelt efter forholdene.

Hastighedsgrænser er et eksempel, De er politisk vedtaget, og stort set alle mener vi skal have dem, men mindre end 40% overholder dem - er det logisk. De bør måske justeres, men omvendt burde vi overholde dem.

Afstandsreglen i færdselsloven er efter min mening for løst formuleret, ingen ved reelt hvor lang afstand de bør holde. Lastbilerne er selv temmelig lange, så derfor holde de meget kort afstand - eller er der en anden grund.  De skal vel ellers holde ekstra afstand på grund af væsentlig længere bremselængde og generelt større risiko. Bliver de stoppet for at holde dårlig afstand, vist ret sjældent - det er måske logikken.

Opmærksomhed er et stigende problem, idet den indvendige del af bilen bliver mere og mere interessant, ligesom mobilen tager sin del af vores opmærksomhed. Kan det kontrolleres og vil vi det?  Tja, Shell gør det for deres tankvognschauffører.

Hensyntagen, vi og vores børn er gennem de sidste 40-50 år i stigende omfang blevet opdraget til små prinser og prinsesser, og små prinser og prinsesser kører stærkt og tager mest hensyn til sig selv. Prinser og prinsesser vokser op og bliver forældre og dermed ændre mange adfærd, men ikke alle.  Hvordan styre vi de små royale børn store som små. Den moderne pædagogik står nok ikke sådan til at ændre.

Man kører ud i trafikken med en forventning om at komme frem i stort set samme stand som man tog af sted. Dette går desværre galt for ca. 4500 personer, som kvæstes hvert år - med eller uden egen skyld. De dræbte tæller jeg ikke med, det er der så mange andre der gør. Der er desuden et ukendt antal ulykker uden fysisk personskade, men hvor personer efterfølgende har psykiske reaktioner i større eller mindre grad.

Min konklusion på alt dette er, at vi ikke kan undvære politi og kontrol uanset hvad vi gør, og at FDM og vi borgere bør gøre krav på et højere niveau af kontrol, gerne elektronisk og automatisk således at politiet kan koncentrerer sig om de opgaver som en stærekasse ikke kan løse.  Jeg har det dårligt med at kræve mere politi til trafikkontrol, de skal lave langt vigtigere ting.

Stærekasser er en del af hverdagen i stort set alle EU lande med Danmark som undtagelse. Kunne man lægge en afstandskontrol ind i disse vil det være en god start. Når de nu er i gang kan de lige så godt kontrollerer lygteføring og mobilsnak. Strækningskontrol er et must for at undgå kænguru kørsel.

Opmærksomhed i øvrigt, samt den gensidige hensyntagen er svær at få med, men man kunne håbe, at det følger med i et generelt mere homogent trafikbillede.

På sigt kunne jeg godt gå ind for sorte bokse i bilerne, som vi kender det fra fly, Der er lavet enkelte studier og forsøg, der viser at disse har særdeles positiv effekt.  Alkabox er et simpelt men OK eksempel. Der kan laves langt mere sofistikerede løsninger med nutidig teknik. Volvo og Audi har vist mulighederne.