Bliv medlem af FDM - det betaler sig Læs mere ›
Søg

Familien er vokset og behovet for større bil ligeså...

1212479's billede
Medlem af
Redigeret d. 16.06.2011 kl. 11:33 | Jane Brørup Phi...

Har 3 børn, som alle bruger autostol, den ene er ISOfix og nu skal bilen udskiftes idet vores Skoda er blevet alt for lille...

Har kig på en Citröen C4 Grand Picasso fra 2007, kørt ca. 100.000 km og til kr. 170.000 men kan ikke helt finde ud af om prisen er ok og om der er nogle ting som vi skal være opmærksomme på ved køb af brugt bil. (De 2 tidligere biler er købt fra nye af men det holder økonomien ikke til) :)

Er der nogle som har nogle gode input? Tak

Kommentarer til: "Familien er vokset og behovet for større bil ligeså..."
1212479's billede
Medlem af
Oprettet d. 18.06.2011 kl. 17:05 | Jane Brørup Phi...
#4Vi er nu igang med at kigge lidt på alle forslagene. Grand C4 blev valgt ved en tilfældighed. Prøvede en berlingo da vi var overbeviste om at det skulle være vores næste bil men autostolene stod i spænd og vi måtte kigge efter noget større og tilfældigvis havde vores lokal skoda forhandler lige fået en Grand C4 ind og der kunne autostolene være i!

Tror vi er mest til Citröen, Ford, Opel og VW (selvom den sidste nok er lidt i overkanten af prisklassen)

Tak for jeres svar! :)

Jane
F.Aagaard's billede
Medlem af
Oprettet d. 18.06.2011 kl. 14:48 | Flemming Aagaard
#3 Hejsa

Hvis i kommer fra en Skoda  - så er springet over i en Fransk Citröen C4 Grand Picasso stort

De Fanske biler har et lidt dårligt ry for gerne at ville på værksted tit, men umiddelbart har netop C4 Grand Picasso faktisk et godt ry og har fået rigtig mang gode anmeldelser i div medier.

Om prisen er rigtig - Tjaaa - tjek Bilbasen og sammenlign.

Og som de andre anbefaler - få bilen igennem et FDM brugtvogns tjek og få skrevet på slutsedlen at FDM Test skal være 100 % fejlfri ellers skal sælger udbedre fundne fejl og mangler for egen regneng.

Jeg ville nok kikke lidt på Opel Zafira også - har haft 3 af dem - dejlig bil og evt VW Touran også, den er så lidt dyre også som brugt også en dejlig bil
pedipsen's billede
Medlem af
Oprettet d. 16.06.2011 kl. 21:10 | Hans H. Pedersen
#2Hvad er årsagen til, at netop C4 er interessant? Alle biler har eller får fejl hen ad vejen, men jeg ville nok som minimum få den udvalgte testet af FDM og sikre mig en "rigtig" garanti. Vi har gode venner, der er rigtigt glade for deres serviceaftale, som - og her taler vi fabriksny bil - har sparet de forhenværende Toyotaejere for mange "spændende" regninger.

Personligt ville jeg nok se på japanske eller tyske biler før franske, men det er nok efterhånden en smagssag. Da vi havde små børn, kørte vi bl.a. VW bus og har på ferie lejet en Opel Zafira, som virkede rimeligt tillidvækkende (den var britisk og hed Vauxhall, men der er vist kun logo'et til forskel?).

Men research nettet, især FDMs brugtbiltest-artikler og imageundersøgelserne, Bilbasens prisoplysninger er gode steder at starte. Ring også gerne op til FDMs medarbejdere - her har jeg ofte fået god hjælp. Ikke mindst Rainer Bambino har jeg sparret godt med.

Held og lykke med den nye bil.
mfmar's billede
Medlem af
Oprettet d. 16.06.2011 kl. 13:07 | Mike Friis Marcussen
#1Hej Jane

Først vil jeg råde dig til at prøvekøre modellen. Den kører meget anderledes end mindre personbiler, nogle beskriver den som lidt gyngende.

Prisen ser umiddelbart ud til at være på niveau med dem, som er til salg på Bilbasen. Vær dog opmærksom på udstyrsniveau. Til 170.000 kr. kan det sagtens lade sig gøre at finde en med meget udstyr, bl.a. klimaanlæg. Har den bil, som I kigger på, ikke det, så kan I måske presse prisen lidt. Eller evt. finde en anden.

Hvis jeg skulle købe en C4 Grand Picasso, ville jeg få lavet en FDM-brugtbilattest på den. Og denne attest skal forhandler bekoste.

Sørg også for at få min. 6 mdr. garanti på bilen ved forhandleren. Jeg har kendskab til én, som købte en demomodel, og der var nogle irriterende garantisager, bl.a. virkede åbningen af bagagerumsklappen pludselig ikke, og da denne er elektronisk, var det ikke muligt at få åbnet bagklappen, før den havde været en tur forbi værkstedet.

I kunne også kigge på andre mærker. Der er Opel Zafira, Ford C-Max, Toyota Verso og sikkert flere, som kunne være interessante. Det er vigtigt, at I orienterer jer i det segment, hvor I leder efter ny/brugt bil.

Held og lykke!

Hilsen

Mike

 

Skriv kommentar

GemGennemlæs
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

Nyhedsbreve

Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere

FDM på Facebook