Jeg skulle have nye vinterdæk, og Michelin Alpin 4 185x65x15 T88, var på trods af at jeg var ude i oktober, åbenbart allerede en saga blot hos diverese dækleverandører!? Det kan jo for det første undre!
Det lykkedes mig at finde de ønskede dæk hos Euromaster! Troede jeg, herom senere i teksten.
På deres hjemmeside stod dækkene til 3195, incl. montering og ventiler!
Jeg ringede for at bestille tid, og samtidig kontrollere den annoncerede pris.
Jeg fik oplyst en noget dyrere pris end annonceret, men fik så at vide at jeg så ville få dækkene til den annoncerede pris, og at jeg også ville få mine 10% FDM rabat :-) Det var jo OK.
Desværre kunne jeg først få en tid, 3 uger frem i tiden, så det var helt frem i slut af november det kunne lade sig gøre! Øv, så blev jeg nødt til at sætte de gamle vinterdæk på indtil da.
Dagen oprandt, og jeg kom til, men så....! Ja de dæk jeg havde bestilt, var ikke i den rigtige dimension, men 185X60X15 T88. Ok, det kan da lade sig gøre at køre med dem, men så hellere som sommerdæk. Med sne, er det jo en fordel, at dækkene er lidt højere. Ydermere vil benzinøkonomien jo også gå yderligere ned, som om det ikke var nok at skifte til vinterdæk.
Mit problem var jo nu, at nu var jeg kommet 3 uger længere frem, så chancen for at finde en leverandør, der kunne skaffe de rigtige dæk, var nu nok yderligere forringet! Jeg mener at Euromaster, allerede 3 uger tidligere, eller så tidligt som muligt, burde have gjort mig opmærksom på, at de ikke kunne skaffe det ønskede! Så jeg blev nødt til at acceptere! Efterfølgende opdagede jeg så også, hvilket jeg ikke blev oplyst om, at det var Alpin 3 dæk, og ikke de sidste nye Alpin 4 dæk, som skulle være væsentlig bedre! :-(
Så kom det til betalingen. Jeg blev gjort opmærksom på, at jeg selvfølgelig ikke skulle betale mere end det jeg skulle have betalt for de bestilte dæk, og hvis de jeg nu fik var billigere ville jeg selvfølgelig få dem til den billigere pris! Og stor var min lykke jo :-) de var sandelig en hel krone billigere pr. dæk!!!! 4 kroner sparet!! Nu skal der virkelig slås til Søren!
Da regningen blev gjort op, lød den på 3245,90 kr!
Jeg undrede mig, jeg havde jo fået en pris på 3195 - 10 %, hvordan kunne det så blive mere?
Jeg spurgte om FDM rabatten var trukket fra, jo det var den da!
Hvordan kan prisen så blive højere end den pris jeg har fået opgivet, uden rabat!
Jo, det var monteringen jeg skulle betale for!
?? Montering!!?? Det stod jo med i prisen!
Nej den pris der står på montering, er dækkets montering på fælgen!!!!
Afbalancering og af og påmontage af hjulene, kostede 104,20 kr - 10 % + moms :-)
Derfor kom prisen incl. rabatter til at være dyrere end den pris jeg havde fået!
Nu har jeg altså kørt bil i 37 år, og med en lille million kilometer på bagen, er der også blevet skiftet dæk nogle gange, men det er da første gang jeg nogensinde, har bedt om en pris på dækskift, og jeg så får en pris hvor ikke alt er inkluderet!
Jeg synes at Euromaster er nogle bondefangere!
Jeg kunne have fået en væsentlig billigere pris , 3 uger tidligere, hos nogle af de andre dækleverandører som også havde dækket, men ikke gav de 10 % FDM rabat!
Rabatter skal jo gøre det billigere, ikke dyrere!!
ALDRIG MERE EUROMASTER!
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere
Kommentarer til: "Euromaster-Herlev, en utroværdig oplevelse!"
Opret ny kommentarDe har mange kunder, der kun skal have nye dæk, monteret på medbragte fælge.
Det er måske endda selv medbragte dæk, fra et onlinefirma, der bare skal monteres.
Det eneste de gør forkert, er ikke klart at fortælle prisforskellen mellem at få 4 dæk monteret på fælge og så hele turen, med afmontering og montering af hjulene på bilen, incl. dækskiftet.
Når først priserne er oplyst, er det meget nemmere for kunden at finde ud af, præsis hvor meget, den ønskede ydelse koster.
Enten handler man hos et internet-firma, der - som speciale - kan tilbyde de skarpeste priser. www.daekonline.dk er et godt eksempel. Her betaler man for dækkene mens man selv skal sørge for montering og afbalancering.
Ellers kan man handle hos et velrenomeret dækfirma hvor priserne man bliver præsenteret for i et tilbud bør inkludere 4 dæk - monteret med nye ventiler og afbalanceret.
Hvad Euromaster gør virker besynderligt. Jeg er også blevet præsenteret for et par mærkelige episoder hos Euromaster i Kolding. Her havde man problemer med at overholde indgåede prisaftaler og havde yderligere skiftet nogle komponenter uden aftale med mig først.
Jeg er IKKE kunde der længere.
Om Euromaster har en generel tendens til at slække på servicen og sjuske med indgåede aftaler ved jeg ikke. Det kan være at vi blot begge har været uheldige.