Hej. Jeg overvejer at skifte min Peugeot 207 1,6 HDI ud med ovenstående Skoda Fabia.
Jeg vil derfor høre om der er nogen herinde der har erfaringer med bilen, motoren osv. Både gode og dårlige erfaringer høres gerne, ligesom erfaringer med værksted osv gerne høres. Jeg er bosiddende i Østjylland, og forventer at købe bilen i det område.
Ser meget frem til athøre fra jer.
Hilsen Nikolaj
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere
Kommentarer til: "Erfaringer med Skoda Fabia Combi 1,6 Diesel Sport 105 hk. (Ny model)"
Opret ny kommentarJeg har en Fabia med 1.9TDI motoren, så jeg kan ikke udtale mig om 1.6 motoren.
Men 1.9 motoren er glimrende. Der har jeg bestemt ingen klager.
Til gengæld må jeg sige, at servicen hos det autoriserede Skoda værksted her i Kolding lader meget tilbage at ønske, hvorfor jeg har valgt at få bilen serviceret i Flensborg, hvor det sker med ægte tysk grundighed.
Jeg vil ikke købe en Skoda igen. Der har været for mange irriterende fejl ved min, som ikke burde opstå ved et bilmærke under VW's berømte kvalitetskontrol.
Det har været utæthed i kølesystemet fra ny, løse døre, vandindtrængen i bagegerummet fordi en pakning ved udluftningskanalen i bag ikke var monteret korrekt fra fabrikken, baghjulsleje der gik som følge af utæthed.
Jeg kan selvfølgelig have været uheldig. Men samlet set, vil jeg ikke købe en Skoda igen.
Hilsen Louis
Vi har en Fabia Combi 1,6 TDI fra 2010 (den nye model). Det er modellen med 90 HK, men motoren er vist den samme, bortset fra at den er "pustet lidt mere op" i 105 HK-versionen (nogen må rette mig hvis jeg tager fejl). Vi bor i Horsens, og har købt bilen hos CarePoint her i byen.
Vi købte en DK-pakke med Climatronic og MaxiDot display for 10.000. Til gengæld fik vi så ikke alufælge, tågelygter, sportssæder og hvad der nu ellers følger med i Sport-versionen. Vi har dog nogle gode venner, der har en Sports-model (godt nok også 90 HK) og deres oplevelser med denne bil ligger meget på linje med vores erfaringer.
Hvad bilen angår er vi supertilfredse! Den kører fortrinligt, og holder den lovede brændstoføkonomi ret godt (fabrikstal 23,8 km/l). Vi kører mellem 60 og 100 km om dagen (blandet landevejs- og bykørsel) og holder mestendels forbruget på ca. 20 km/l. Ved ren landevejskørsel og en lidt betænksom højre fod kører bilen 21-25 km/l, lidt afhængigt af temperaturen (udenfor :-)). Motoren bruger ikke olie (ingen behov for efterfyldning inden for serviceintervallet på 30.000 km). Der har været en enkelt reklamation, som blev ordnet på garantien. Det drejede sig om en mislyd fra kølekompressoren.
Forhandleren:
CarePoint er en lille butik, hvor de ansatte kan huske hvem du er, hvilken bil du kører i, hvornår du har købt den osv. lige så snart du træder ind ad døren. Det er selvfølgelig en smagssag om man bryder sig om det. Vi kan godt li' det. Desuden har jeg den hypotese, at en lille forhandler/værksted går mere op i kundepleje og tilfredse kunder, da det alt andet lige gør mere ondt med bare få utilfredse kunder, når man er et lille foretagende.
Vi valgte forhandleren, da de ville give mest i bytte for vores gamle bil (en VW Vento), og fordi vi følte at sælgeren talte rent ud af posen, og i øvrigt var til at forhandle med. Vi prøvede andre Skoda-forhandlere, men var ikke i tvivl om, hvor vi skulle købe ny bil, da vi havde været lidt rundt omkring.
Som nævnt fik vi skiftet kølekompressoren på garantien. Jeg hørte en mislyd, som jeg sporede til at komme fra kompressoren, og gik til CarePoint for at høre hvad de ville gøre ved sagen. Ad to omgange foreslog de at vi ventede og så tiden an. Til sidst meldte vi ud, at vi ikke syntes det var rimeligt, at vi skulle leve med mislyde i en helt ny bil. Herefter blev kompressoren skiftet uden nogen form for brok.
Samlet set er både bil og forhandler anbefalelsesværdig, set fra vores synspunkt.
Hilsen Bjarke