Det er snart tyve år siden, vi anskaffede en "1992"-årgang i oktober 1991 for 330.000 kr. Grøn metallak og med automatgear - lækkert. Blød acceleration uden ryk og intet behov for at "røre i Suppegryden" i bytrafik. Ved hvert syn går den lige igennem, og vi har fået forespørgsler, om vi ville sælge vores Camry, hvilket vi har sagt pænt nej-tak til - også selv om den har kørt mere end 250.000 km.
Det er efterhånden sjældent at se en Camry, så mit spørgsmål er, om alle Camry'er er blevet skrottet? Med vore erfaringer burde en så velkørende bil ikke skrottes , men det kan vi kun bestemme for vores egen Camry.- indtil en nidkær synsassistent klipper pladerne på den .
Det eneste, som kan overtale mig til en kassation, er hvis der ikke kan skaffes reservedele til den. Jeg ved ikke, hvornår Camry udgik af produktionen, og jeg ved ejheller, hvor længe efter produktionsstop en bilfabrik opretholder et passende reservedelslager. Men hvis jeg kunne få nogle fingerpeg - uden at pege fingre! - så vil jeg med større sindsro kunne benytte vores Camry lidt mere - muligvis også ved feriekørsel til Sydfrankrig (måske DB-Autozug).
Jeg har ingen billeder af Camry'en, men det turde næppe være nødvendigt.
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere