Vi har en af de smukkeste vintre i mere end 10 år med dejlig tør frostvejr og sneklædte landskaber. Derfor er det et irritationsmoment at dette landskab unødvendigt skal spoleres af saltvogne, der via instrukser fra kommuner og regioners ledere skal sprede salt i helt unødvendige mængder.
At se private folk gå i panik for at skaffe salt, som gjaldt det hamstrik af gær op mod en storkonflikt. Eller måske som at se en haitiansk far prøve at skaffe nødhjælp til sin familie.
Presset på kommunerne kommer fordi vi danskere det ene øjeblik brokker os over de penge der bruges på snerydning og saltning, og i næste øjeblik hyler op, hvis vores lille lokale villavej ikke "for længst" er blevet saltet.
Vi klynker og klager fordi man i glatte canvassko glider på Bilka`s parkeringsplads og i næste sekund himler op med trusler om bål og brand og sagsanlæg. Tjooo... Men at tage noget fornuftigt fodtøj på, så man kan færdes på gader og fortove nogenlunde sikkert, det har vi svært ved.
Så hellere anklage den stakkels hus-ejer, der godt nok har ryddet fortovet, men som ikke har kunnet skaffe salt til at fjerne den sidste rest is med.
I vores lokalområde var der allerede spredt 12-15000 tons salt for en måned siden, og kommunen måtte meddele at budgettet for hele 2010 forlængst var opbrugt. Ikke destro mindre kan man idag - en søndag formiddag - se at alle små lokale veje/ villaveje og cykelstier er blevet saltet fordi der er kommet 1-2 cm sne i natten og morgenens løb.
What a waste of money...
Tror jeg læste at der i DK i januar var brugt 360000 tons salt til skade for træer, fauna og ikke mindst de stakkels firbenede der luftes.
Jeg savner ansvarlige ledere hos regioner og kommuner, der tør tage en beslutning, og som ikke blot læner sig op af facitlisten for at tilfredsstille kommunens brokhoveder, men tør tage beslutninger om at stoppe saltning i de rå mængder.
Bevares lidt saltning af motorveje og de største hovedveje kan forsvares for fremkommelighedens skyld, men hvad ville der ske hvis vi skulle køre lidt mere på snedækkede veje der ikke var saltede ? Ikke en pind - det ville tage 5-10 minutter længere at komme frem, men via gode vinterdæk skulle missionen nok lykkes alligevel.
Det må vi kunne gøre bedre - det kan de finde ud af uden salt i mange andre lande !!!
Mvh
Per Rasmussen
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere
Kommentarer til: "Den danske krig : Saltning !!!"
Opret ny kommentarJeg vil medgive dig, at mange vejmyndigheder, har en eller anden fobi hvad angår glatte veje. Der smides salt ud i stride strømme, fordi man tror det vil blve glat i nattens løb. Det kan synes fuldstændigt vildt og spild af salt, det er også derfor, det er næsten umuligt, at opdrive vejsalt for tiden, der saltes som om alle kører på sommerdæk. Hvis nu det blev lovpligtigt, at køre på vinterdæk om vinteren, kunne man salte efter dette.
vh
Karsten
Mogens :
Du har helt ret i at sneens hærgen har været temmelig uens fordelt landsdelene imellem. Det er vel Nordjylland, Lolland-Falster og Bornholm der har haft mest sne.
Stadig mener jeg at mod mængderne af sne og mod snefygning, her hjælper primært sneplove og ikke salt. Med gode vinterdæk kan en del af saltningen undgåes.
Flemming:
Kunstgødningen er vel endnu dyrere og giftigere end saltningen. Igen tror jeg at fornuftigt kørsel med snerydningskøretøjer kan klare det meste og gode vinterdæk kan klare resten. Jeg tror det meste is kommer af at man begynder saltning hvorefter de skiftende temperaturer får "sjappet" til at danne et islag.
Karsten:
God pointe. Du kan også være sikker på at hverken posten eller skraldebilerne kører ud hvis de er det mindste i tvivl om deres "sikkerhed". Jeg har selv afleveret min affaldssæk på kommunens genbrugsplads gennem det meste af vinteren - selvom vores vej altså er ryddet, så statens folk synes jeg ikke man skal have så ondt af :-)
Jeg var godt klar over at der ville komme nogle kritiske kommentarer til mit indlæg, og jeg er jo i bund og grund heller ikke efter den "nødvendige" snerydning/saltning.
Jeg angriber de kommunale politikere og vejdirektoratet der bruger oceaner af penge på preventiv saltning og saltning på unødvendige steder og tidspunkter. Det bliver en "sovepude" for mange, fordi man åbenbart helst skal kan køre med umindsket fart under alle vejrforhold ...og åbenbart helst på sommerdæk.
Det er en skidt udvikling - og en udvikling som vores nordiske naboer er bedre til at tackle.
Nu er det jo sådan at div. love og vedtægter påbyder snerydning.
Da der er mange som arbejder på fortov og veje, skal der også tages hensyn til deres sikkerhed, f.eks. skraldemænd og postbude.
Det går ud over os alle sammen hvis, de må stoppe arbejdet.
vh
Karsten
Da mit villa kvarter er sådan indrettet at jeg skal bakke ud på stamvejen og starte opad midt på en bakke - så kommer jeg ikke ret langt hvis der ikke er ryddet sne og saltet.
Jeg kunne selvfølgeligt montere snekæder på begge biler om aftenen og så køre de 100 m ud til hovedvejen for der så at tage snekæderne af igen - men så foretrækker jeg egentligt salten.
Derudover havde jeg fornøjelsen af at køre på E45 dagen efter den sidste snestorm hvor den var u saltet - kort udgave - livsfarligt selv med gode vinterdæk.
Så enten skal der saltes når det fryser og er glat ellers skal vi over til den kemiske udgave som jeg p.t ikke kan komme i tanke om hvad hedder, men det er i princippet en form for kunstgødning man kan bruge istedet for salt.
M.V.H
Flemming Aagaard
Jeg kan sagtens følge dig et langt stykke, men, men:
Her på Lolland er der mange veje som endnu er lukkede - og mange veje, der er så spejlblanke, at jeg ikke ville vove mig ud på dem til fods - rene glidebaner. Og jeg har skam det 'rigtige' fodtøj
Så en tur på kun 10 kilomter (i bil altså) kan sagtens blive forlænget med meget mere end nogle få minutter.
Og så er der dem, der ikke har bil. At cykle til købmanden (den nærmeste er 3 kilometer væk) er hverken forsvarligt eller muligt.
Hverken du eller jeg har de helt store problemer med det glatte føre, men det er der altså en hel del andre mennesker, der har
Hilsen Mogens