Bliv medlem af FDM - det betaler sig Læs mere ›
Søg

Dårlig værkstedsoplevelse i Herlev

cti's billede
Medlem af
Redigeret d. 26.09.2011 kl. 11:41 | Christian Teilm...

Jeg har de sidste ca. 8 år benyttet værkstedet Prebens Auto Tegner Hansen ApS i Herlev, men det er slut nu.  Mine to forrige biler – en Volvo 745 og en Volvo 850 blev begge serviceret på værkstedet, og jeg var egentlig ganske godt tilfreds. Prisen var som så mange andre steder, aftaler blev overholdt og der holdt altid en lånebil parat, når jeg kom.

På grund af ændret kørselsbehov har jeg netop købt en Citroën Xsara Picasso årgang 2006 130.000 km, som jeg er meget glad for.  Da jeg købte bilen, var jeg opmærksom på, at et tandremsskift var nært forestående, så jeg aftalte den 21-09-2011 et skift af denne samt et stort serviceeftersyn på ovenstående værksted.  Som så mange gange tidligere, blev jeg ringet op inden værkstedet gik i gang. De ville udover det store serviceeftersyn skifte tandremmen, remstrammeren, remhjulet og anbefalede samtidig en udskiftning af vandpumpen. Dette blev der aftalt en fast pris for samt en fast pris for en nødvendig udskiftning af bremseskiver, klodser og kalibre bag.

Da jeg senere hentede bilen, spurgte jeg om, hvad et stort serviceeftersyn dækkede over på denne for mig nye model. Deres meget venlige mand i indskrivningen skrev 3 sider ud fra Autodata over min bil og sagde, at det var den liste, de fulgte på værkstedet.

Dagen efter, da jeg udførte det sædvanlige check inden jeg skulle ud at køre, opdagede jeg, at der manglede så meget olie i servostyringen, at målepinden ikke kunne nå olien. Jeg tog et hurtigt check af, hvad jeg ellers umiddelbart kunne se, og kunne også konstatere, at pollenfilteret til kabinen ikke havde været checket. Skruerne var rustet fast og selve filteret var ”snasket” helt til. Det var altså hverken checket eller skiftet, som såvel de udleverede data som bilens servicebog foreskriver.

Jeg ringede til værkstedet og gav udtryk for, at mekanikeren vist havde glemt mindst to ting under serviceeftersynet. Jeg talte med Preben selv, og han gav udtryk for, at det var en svipser med olien, men at filteret ikke var inkluderet i serviceeftersynet. Han kendte ikke til, at der ifølge deres egen udleverede liste skulle være inkluderet et check/skift af filteret og bad mig komme forbi med bilen og listen mandag den 26-09-2011.

Da jeg kom med bilen og listen, konkluderede Preben, at når der ikke specifikt på kvitteringen stod udskiftning af et pollenfilter, så var det ikke inkluderet - der stod kun "stort service incl. servicedele" og et pollenfilter var ikke inkluderet. Mine argumenter om at værkstedet ikke havde fulgt deres egen serviceliste prellede helt af på Preben og han sluttede af med: ”at så forventede jeg vel også at få skiftet tandremmen gratis, når den stod på listen!” Det skal her lige nævnes, at tandremmen ikke stod på den udleverede liste over dele, der skulle checkes ved dette km antal, og jeg synes også, at det lige var at stramme argumentationen vel rigeligt.

Efter ovenstående behandling, valgte jeg at forlade værkstedet med min bil. Efterfølgende sidder jeg og tænker på, hvorfor i alverden han lader et par svipsere gøre en ellers tilfreds kunde til en forhenværende kunde. Jeg er nu kørt hen til en lokal mekaniker, der forstår vigtigheden af tilfredse kunder.

Christian Teilmann-Ibsen, Brønshøj

 

Kommentarer til Dårlig værkstedsoplevelse i Herlev
leonpolit's billede
Medlem af
Oprettet d. 22.11.2011 kl. 11:35 | Leon Nielsen
#1Er navnet på denne lokale mekaniker, der forstår vigtigheden af tilfredse kunder, hemmelig? :-)

Mvh. Leon

Skriv kommentar

GemGennemlæs
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

Nyhedsbreve

Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere

FDM på Facebook