Bliv medlem af FDM - det betaler sig Læs mere ›
Søg

To biler der ankommer næsten samtidig til rundkørsel

karsten@forum.dk's billede
Medlem af
Redigeret d. 07.09.2011 kl. 09:30 | Karsten Allesha...

Fornylig kørte jeg ind i en rundkørsel. Jeg kunne se, at der var en anden bil som kom ad vejen til venstre for mig. Men jeg var først henne ved hajtænderne og kørte derfor ind i rundkørslen.

Den anden bilist var åbenbart "lokalkendt", for han fortsatte ud i rundkørslen uden at træde på bremsen eller i øvrigt sætte farten ned. Derved kom jeg til at ligge i vejen for ham, så han dyttede irriteret af mig.

(Hvis jeg kørte ind "klokken seks", så kom den anden bil ind fra "klokken ni" - sammenlign med billederne)

Nu vil jeg høre, hvad andre mener om disse synspunkter:

1. Den bilist, der kommer først hen til hajtænderne, har forkørselsret.

2. Når en bilist på vej hen til hajtænderne, ser en anden bilist, som har passeret hajtænderne på vejen til højre for ham, skal han ubetinget holde tilbage eller nedsætte hastigheden.

Nu skete der ikke noget andet, men hvis der var sket et sammenstød og Politiet var tilkaldt, hvordan skulle jeg så kunne få ret? Ubetinget vigepligt gælder vel kun i forhold til de biler og andre køretøjer, som befinder sig INDE i rundkørslen

Kommentarer til: "To biler der ankommer næsten samtidig til rundkørsel"
T. Sørensen's billede
Medlem af
Oprettet d. 08.09.2011 kl. 11:43 | Torben Sørensen
K Fog-Morrissette: » #5Vigepligt har ikke noget med hastighed at gøre. den som kommer sidst til hajtænderne har også "den sidste " vigepligt.
#6Jeg forstår ikke hvor du får den ide fra, men for at overholde sin vigepligt skal man kunne nå at se hvad der kommer. Køres der meget hurtigt i en rundkørsel kan dette medføre at andre trafikanter ikke når at se dig, selv hvis der var fuldt stop.

Altså indlægget går på at begge parter skal vise tilpas hensyn, således at trafikken kan afvikles på en sikker måde og intet om at vigepligten annuleres lejlighedsvis.

Husk på at det er ikke alle der er lige friske som os selv, og dem skal der også være plads til.

 

Mvh. Torben
erikfog's billede
Medlem af
Oprettet d. 08.09.2011 kl. 08:02 | K Fog-Morrissette
Torben Sørensen: » #2Nu kender vi kun den ene side af historien, og kun en lille del af den, men Karsten er inde på at hvem skal holde tilbage. Som jeg ser tegningerne foregår det som det skal, med mindre bil nummer 2 har lidt rigeligt fart på.

Mvh. Torben
#5Vigepligt har ikke noget med hastighed at gøre. den som kommer sidst til hajtænderne har også "den sidste " vigepligt.
karsten@forum.dk's billede
Medlem af
Oprettet d. 07.09.2011 kl. 20:17 | Karsten Allesha...
#4Jeg er meget enig i #1, #2 og #3. Og det er naturligvis rigtigt, at det er set ud fra mit synspunkt.

Man kunne så sige, at Bil 2 kommer fra en større vej end Bil 1.- Men i forbindelse med rundkørsler har det mig bekendt ingen betydning. Hajtænderne indikerer den ubetingede vigepligt fra alle sider af rundkørslen.
nick.pike@mail.dk's billede
Medlem af
Oprettet d. 07.09.2011 kl. 18:02 | Nick Pike
#3Er enig med #1 men jeg kan godt genkende problemet. Nogen af rundkørslerne her i Danmark er så små at man kan sagtens køre igennem uden at bremse eller dreje særlig meget på rattet. Det betyder at det kan være farligt for dem som næsten stopper op og så skal til at køre igen. I sidste ende er det en designmæssig udfordring som ikke altid er løst når rundkørslerne er bygget dvs. De skal laves så hastigheds forskellen mellem biler er minimeret og det gør de med at sørge for at bilerne skal ændre retning i en tilstrækkelig grad som medfører en betydelig lavere fart.  
T. Sørensen's billede
Medlem af
Oprettet d. 07.09.2011 kl. 13:27 | Torben Sørensen
#2Nu kender vi kun den ene side af historien, og kun en lille del af den, men Karsten er inde på at hvem skal holde tilbage. Som jeg ser tegningerne foregår det som det skal, med mindre bil nummer 2 har lidt rigeligt fart på.

Mvh. Torben
Florin's billede
Medlem af
Oprettet d. 07.09.2011 kl. 11:33 | Torben Bo Bo Florin
#1Til punkt 1 kan jeg jo kun sige: FORKØRSELSRET er ikke et begreb i færdselsloven - der opereres kun med vigepligt!

Og som du beskriver det, har den bilist, der sidst kommer ind i rundkørslen ansvaret for at holde afstand til den forankørende, der må være bilist 1. Hvis det endte med et sammenstød ville det nok være påstand mod påstand og måske ende med en skyldsdeling - selvom bil 2 formodtntlig ville ramme bil 1 bagi.

 

Skriv kommentar

GemGennemlæs
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

Nyhedsbreve

Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere

FDM på Facebook