Udover dækkets størrelse, står der mange andre nyttige informationer på siden af dækket. Ved første øjekast kan det virke svært at gennemskue de enkelte informationer.  På billedet er et eksempel på, hvad de forskellige tal og betegnelser dækker over.

Er dækket mærket 165R13 82 T betyder det, at dækket er et 165 mm bredt radialdæk ( R ), som passer på en 13 tommer fælg. Dækket har et belastningsindeks på 82, der svarer til, at dækket må bære maksimalt 475 kg. og er godkendt til 190 km/t (T). Når der ikke står noget tal mellem 165 og R, betyder det, at dækket er en standardprofil (80-profil). Andre profilstørrelser markeres altid med en skråstreg efter bredden, for eksempel 165/70, hvor 70 er et udtryk for dæksidens højde i procent af bredden. For dæk til campingvogne og trailere gælder at dækket må belastes med 10 pct. mere end der et godtkendt til.

Forstå informationerne på dækket




Se eventuelt denne oversigt over belastnings/loadindex

Datomærkning på dæk 

Efter det såkalte DOT-mærket, som er den amerikanske kvalitetsstandard er der et fircifret tal. De første to tal er ugenummeret, og de sidste tal angiver årstallet, f.eks: feks 2507 = uge 25, år 2007. Det er en god ide at spørge efter så nye dæk som muligt, når man køber dæk.
Der er ingen regler for, hvor gammelt et dæk må være. Generelt bør de dog ikke bliver ældre end 10 år. Men det er især vigtigt, at være opmærksom på at et dæk ældes løbende, og dækkes egenskaber forringes gradvist med tide. Dertil kommer, at den dækteknologiske udvikling løber stærk i løbet af 10 år.

M+S mærkning og snefnug symbol

Hvis dækket er mærket med M+S mærke samt bjerg- og snefnug symbolet på siden, er det et vinterdæk. Hvis der kun er M+S mærket kan der være tale om et helårsdæk. Et sommerdæk har ikke en egentlig mærkning på siden.

 

Snefnugsymbolet

Dæk til campingvogne

Oplysningerne her gælder også i vid udstrækning dæk til campingvogne. Her skal du dog yderligere sikre dig, at det såkaldte belastningsindeks er stort nok til at bære campingvognen inklusive last. Som regel er der jo kun to hjul på en campingvogn. For dæk til campingvogen og trailere gælder, at dækket må belastes med 10 pct. mere end der et godkendt til. Dæk til campingvogne, der er tempo 100 godkendt, må max være seks år gamle.