Fælles for campingpassene er, at de fungerer som identitetskort for dig og din husstand, når I opholder jer på campingpladserne. Og hertil er der også knyttet en forsikring til kortet (se forsikringsbetingelserne her)

Fordelen er, at man har alle sine data på campingpasset. Derfor behøver man ikke aflvere sit almindelige pas på campingpladsen, men kan beholde det i sikkerhed hos sig selv.

Camping Key Europa campingpas

Campingpasset Camping Key Europa giver adgang til at campere i alle lande i Europa. Med Camping Key Europa kan du desuden på mange udenlandske campingpladser få rabat på overnatningen. 

Du kan som medlem af FDM få udstedt et Camping Key Europa campingpas. Det koster 100 kr. og er gyldig for et kalenderår. Campingpasset kan købes hos FDM Medlemsservice og i Netbutikken.

Køb Camping Key Europa campingpas

Campingpasset udstedes også hos f.eks. Friluftsrådet, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Vandrelaug, Dansk Caravan Klub og på langt de fleste lokale turistkontorer. Man skal være medlem af den udstedende organisation, hvorfor den samlede pris kan variere en del.

Transitpas

Hvis du blot skal overnatte en enkelt nat på en campingplads i et af de nordiske lande, kan du nøjes med at købe et Transitpas til 35 kr.

Se flere gode råd om camping i campingsektionen