Det lyder måske som fremtidssnak, at vores biler skal køre på brint i stedet for benzin. Og det er det også. Der vil formentlig gå 10, måske 20 år, før brintdrevne biler kan købes i almindelig handel, og endnu længere tid, før de er almindelige på vores veje. Men ser vi ind i fremtiden, er der ingen vej udenom, mener i hvert fald tilhængerne af brintbiler.


– Det er den eneste måde, vi på lang sigt kan sikre vores mobilitet på, som vi kender den, siger Mikael Sloth fra den danske brintvirksomhed H2 Logic.


– Biler med alternative brændstoffer skal kunne matche benzinbiler, ellers har de ingen gang på jord, for man har aldrig tidligere i historien accepteret tilbagegang, siger Mikael Sloth, der er forretningsudvikler hos brintvirksomheden fra Herning.


Med „tilbagegang” henviser han til de mange praktiske problemer, der er med dagens elbiler. Som beskrevet tidligere i denne artikelserie har batteridrevne elbiler begrænset rækkevidde og tager lang tid at „tanke”. Dertil er der ikke noget, der tyder på, at det vil ændre sig dramatisk i meget lang tid. Brint-fortaleren mener, at elbiler giver mening til de lidt mindre bybiler med en rækkevidde på op til 200 km.


Voldsom udvikling


Brintbiler – eller brændselscellebiler – er i princippet også en elbil, men „batteriet” i form af en tryktank kan tankes lige så hurtigt som en benzin- eller dieseltank. Og nok så vigtigt: Rækkevidden er næsten lige så god, omkring 500 km i dag.


Men brintbiler er ikke uden problemer. Brinttanke og brændselsceller er en ny teknologi til biler, og det har været en kæmpe udfordring at få det til at virke i praksis. Det skrider dog fremad. Da Motor for 12 år siden prøvede en Mercedes-Benz-brintbil, var det en kassevogn, hvor teknikken fyldte hele varerummet. To år senere kunne det pakkes pænt væk i en Opel Zafira, men bilen var skrøbelig og skulle konstant overvåges af en ingeniør. Men da Motor for et år siden kørte den færdige brintbil Honda Clarity, virkede alt som i en almindelig bil.


Sikkerhedsproblemerne er lidt anderledes end for benzinbiler, men brint er ikke farligere i hverken tankanlæg eller bilerne, mener flere større bilproducenter.
– Nu virker teknologien. Næste trin er at få gjort teknikken moden til serieproduktion og få prisen dramatisk ned, sagde Hondas brint-chef ved præsentationen af Clarity.


Stjernedyr teknologi


Teknologien er stjernedyr, men mange bilproducenter er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om udvikling og masseproduktion, før brintbiler kommer ned i en fornuftig pris.


Men brintbiler har andre problemer. Bl.a. er en brintbil lidt af en energifråser.


– En brintbil bruger vel to-tre gange så meget energi som en elbil, fordi der er tab ved brintfremstilling, komprimering af brinten og igen, når brinten omformes til elektricitet, siger professor i energiteknologi ved Aalborg Universitet Søren Knudsen Kær.


Alene komprimering af brinten – for at den kan være på tryktanke på 700-1.000 bar – kan stjæle 10-20 procent energi, siger han. Men både professoren og brintbilmanden påpeger, at man så sammenligner en elbil, der kan køre 150-200 km, med en brintbil, som kan klare måske 500 km. Skulle elbilen køre 500 km, ville den blive meget tung og dyr og på grund af vægten få en ret dårlig energieffektivitet. CO2-regnskabet spænder enormt.

Med den bedste metode, elektrolyse fra vindkraft, kan tallet nærme sig 0 gram pr. km, mens det med de dårligste fremgangsmåder bliver flere gange værre end en benzinbil, flere hundrede gram CO2 pr. km.


Brint og el i samme bil


Løsningen på brintbilens problematiske energieffektivitet hedder ifølge Mikael Sloth hybridteknik.


– Brintbiler skal være opladningshybrider, som kan køre måske 60 km på batteristrøm fra stikkontakten ligesom f.eks. Opels Ampera. Men rækkeviddeforlængeren skal ikke på lang sigt være en benzinmotor, men en brændselscelle.


Med et typisk kørselsmønster vil brinthybriden køre på batteristrøm 70-75 procent af tiden, og dermed vejer brintens dårligere energiregnestykke ikke så tungt i det samlede regnskab. Brint bruges for det meste i brændselsceller, men enkelte bilproducenter, BMW og Mazda især, har eksperimenteret med at brænde brinten af direkte i en modificeret benzinmotor. Men selv BMW tror ikke på denne vej frem, som er en meget ineffektiv måde.


Selvom brintbiler de seneste fem år har stået i skyggen af batteribiler, har brændselscellebiler for et år siden fået en markant tillidserklæring fra en række af verdens største bilproducenter.


Daimler, Ford, Opel/GM, Honda, Hyundai-Kia, Renault, Nissan og Toyota underskrev i 2009 en hensigtserklæring om at have et „signifikant” antal brændselscellebiler på markedet fra 2015.


– Det her kommer til at tage tid. Men hvis der skal enkelte biler ud at køre i 2015, og antallet skal stige kraftigt fra 2020, som Det Internationale Energiagentur tror, så skal vi i gang nu, siger Mikael Sloth fra H2 Logic.


– Der kan være 10.000-15.000 brintbiler i Danmark i 2020, hvis vi er meget heldige.


Af Torben Arent og Søren W. Rasmussen