Det er blevet dyrere at være bilejer til en dieselbiler uden partikelfilter. Som en del af regeringens forårspakke, blev der 1. april 2010 nemlig indført en ekstra beskatning på 1000 kr. årligt for dieselbiler uden partikelfilter. Står du over for, at skulle købe dieselbil nu, skal du derfor være særligt opmærksom på, om den har monteret partikelfilter. Uanset om bilen er fabriksny eller brugt, skal du kræve, at bilen har partikelfilter ved levering. Med mindre du er indstillet på at betale den årlige ekstra afgift. Vær også opmærksom på, at der hos bilforhandlerne kan stå fabriksnye dieselbiler, der ikke har et partikelfilter.

Eftermontering af partikelfilter

Et eftermonteret partikelfilter på dieseldrevne person- og varebiler skal være godkendt og mærket efter regler i den tyske Straßenverkehrs-Zulassungs-Ordnung (StVZO) (bilag XXVI til § 47 Abs. 3a - for personbiler) (bilag XXVII til § 48 Abs. 2 og bilag XIV nr. 3.4 for varebiler) eller tilsvarende ordninger. Læs mere hos Trafikstyrelsen. Et eftermonteret partikelfilter skal godkendes ved syn. 

Mangler partikelfiltre

Det er ikke alle bilmærker, der på nuværende tidspunkt har partikelfilter som reservedel. Især bilmodeller, der sælges i mindre målestok i Danmark, skal det ikke forventes at få udviklet et partikelfilter til. Det forventes, at der partikelfilter klar til en del franske modeller ved årsskiftet. Hvis du ønsker at vide, om der findes partikelfilter til din bilmodel, kan du for eksempel se på denne hjemmeside, som løbende opdateres.

Kan det overhovedet betale sig?

Det koster mellem 5.000 og 10.000 kr. alt efter model at eftermontere et filter. Med en beskatning på 1000 kr. årligt, er det op til den enkelte bilejer at vurdere, om de synes det kan svare sig for, at eftermontere et filter. På sigt kan det have en betydning for brugtvognsprisen, men det er stadig for tidligt at vurdere.

Partikelfilter på fabriksnye biler

Pr. 1. januar 2011 trådte den såkaldte Euro 5 norm i kraft i Danmark. Det betyder, at fra denne dato er det ikke længere muligt at få indregistreret en fabriksny bil med dieselmotor uden partikelfilter.