Forestil dig to ens nyere brugte biler. De har begge kørt lige langt, har samme alder, koster lige meget og har ens udstyr. Eneste forskel er, at den ene har haft en skade og er blevet repareret for små 50.000 kr. Hvilken ville du købe?


Svaret er åbenlyst, og det er netop grunden til, at man kan få erstatning for værdiforringelse, hvis der er sket en færdselsskade på bilen, og der er en helt eller delvis skyldig modpart. Får man et økonomisk tab efter en færdselsskade, skal den ansvarlige rent juridisk erstatte tabet krone for krone. Bilen bliver jo ofte mindre værd, ikke mindst når den skal sælges. 


Men det kan være svært at beregne, så derfor udregnes erstatningen af modpartens forsikringsselskab efter et skema. Hovedtrækkene i skemaet er, at der skal være en ansvarlig modpart, bilen skal helst være under tre år gammel, og skadens værdi helst over 20 procent af handelsværdien. Men den slags skemaafgørelser er ikke altid rigtige.


– Så længe man får en retvisende erstatning, er skemaet en udmærket rettesnor. Men indimellem glemmer selskaberne at forholde sig til virkeligheden, hvor en bil kan blive væsentlig mindre værd efter en skade. Det skal folk naturligvis kompenseres for, siger advokat i FDM Lennart Fogh. 


Stol ikke blindt på 
forsikringen


FDM hjælper jævnligt medlemmer, der får udbetalt for små beløb eller slet intet fra modpartens forsikringsselskab. I et tilfælde ville forsikringsselskabet i første omgang ikke give noget som helst for en bil, der var under tre år gammel, og hvor skaden udgjorde op mod 40-50 procent af bilens handelsværdi. Men med FDMs hjælp fik medlemmet erstatning.


En anden sag måtte hele vejen til retten for at få forsikringsselskabet i tale. Medlemmets to år og ti måneder gamle bil, der kun havde kørt 26.300 km, blev skadet for godt 46.000 kr. Alligevel blev han kun tilbudt 2.313 kr. i erstatning. I retten vurderede en uvildig skønsmand, at bilens handelsværdi var faldet 10-15.000 kr., selvom bilen var repareret fint. Det endte med en sejr til medlemmet og FDM i byretten, hvor sagen blev forligt, og medlemmet fik sin retmæssige erstatning. Til gengæld måtte selskabet hoste op med honorar til egen advokat og ca. 30.000 kr. i sagsomkostninger.


– Sagen viser, at man ikke skal stole blindt på, at selskabets erstatning er den rigtige, da erstatningsskemaet ikke altid er udtryk for virkeligheden. Hvis man kan bevise et større tab, har man også ret til en større erstatning, forklarer Lennart Fogh, der førte begge sager for medlemmerne.


awj