Selv om vejstriberne er slidt væk, skal bilister i Faaborg-Midtfyn Kommune på Fyn ikke regne med at se den velkendte advarselstavle „Afstribning mangler”. Her er det nemlig helt bevidst, at vejstriberne flere steder ikke males op. 


– Vi er i gang med at klassificere vejene i forhold til trafikken, så mindre veje vil formentlig ikke få striber i siderne, mens større veje omvendt kan blive opprioriteret. Den generelle forringelse bliver ikke så voldsom, forklarer Hasse Olsen, konstitueret fagchef i Vej og Forsyning i Faaborg-Midtfyn Kommune.


Der er ca. 1.000 km veje i kommunen, og de slækkede krav giver besparelser på 16 kr. pr. meter vejstribe i begge sider af vejen. Kommunen regner med at spare op mod en halv mio. kr. på at udskyde eller udelade vedligeholdelsen af vejstriber. Men det er ikke kun på Fyn, at bilisterne skal holde ekstra godt øje med vejens forløb. Det er tværtimod noget, alle skal vænne sig til. 
Landets kommuner skal selv stå for vedligeholdelsen af de kommunale veje, og Kommunernes Landsforening anerkender, at der generelt er et efterslæb, da kommunerne er presset på driftsbudgetterne.


I Dansk Kørerlærer-Union har landsformand René Arnt lagt mærke til den manglende vedligeholdelse af det visuelle, der skal hjælpe bilister til at placere sig rigtigt.


– Det forringer orienteringsvilkårene og muligheden for at anvende stregerne som hjælpemidler til at færdes sikkert i trafikken. Slidte hajtænder forekommer oftest i villakvartererne, så nogle vil tro, at der er højre vigepligt i stedet for ubetinget vigepligt. 
Sidstnævnte forhold kan i øvrigt blive problematisk i forsikringssager ved uheld.


Hvad bliver det næste?


Især i det mørke og våde vinterhalvår kan det være svært at orientere sig, fordi striberne langs vejen stort set er helt væk. 
FDM mener, det er helt forrykt at forringe vejene i stedet for at forbedre dem.


– Bilisterne skal jo kunne orientere sig og se siderne af vejen. Hvis man forsømmer vejstriber, modarbejder man trafiksikkerheden. Kommunerne skal tænke på, at et færdselsuheld i gennemsnit koster samfundet 1,4 mio. kr., og det vil belaste kommunekasserne på social- og sundhedsområdet. Derfor kan det slet ikke betale sig at spare på trafiksikkerheden, pointerer Torben Lund Kudsk, chefkonsulent i Politisk Sekretariat i FDM.


Han frygter, at vejstriberne blot er det første skridt i den forkerte retning.


– Der er allerede et markant efterslæb på vedligeholdelsen af vejene, og nu udviskes vejstriberne. Hvad bliver det næste? Skal der også spares på skiltningen, helleanlæg eller måske lyskryds?


Økonomisk prioritering


Kører man på det danske motorvejsnet, er der også strækninger med næsten usynlige vejstriber. På statsvejene holder striberne mellem seks og ni år, mens en belægning holder i omegnen af femten år. Der er altså behov for, at striberne males op, men der er ingen systematik i vedligeholdelsen.


– I år er der rigtig mange arbejder på statsvejene, så der er kommet flere nye vejstriber, end der plejer. Men vi må jo prioritere vores midler, så vi maler de mest nødvendige i forhold til sikkerheden, forklarer Niels Christian Skov Nielsen, driftsdirektør i Vejdirektoratet, der står for at vedligeholde statsvejene.


Prioriteringen i forhold til sikkerhed foregår ved at måle vejstribernes refleksioner i vådt vejr og i mørke – der hvor de er allervigtigst for bilisternes sikkerhed.


Tekst og foto: Anders Wendt Jensen Især i regnvejr og mørke er det ubehageligt at køre på motorvejene, når vejstriberne ikke er intakte