Den brugte Ford Galaxy fra 2003 kørte helt fint, da Dan Petersen købte den brugt i oktober sidste år. Men i januar i år begyndte den at sætte ud kortvarigt, når han brugte det lange lys. Værkstedet fandt hurtigt frem til en løs forbindelse i motorrummet, og det var en smal sag at reparere den. Dan Petersen gik ud fra, at der var tale om en reklamationsreparation, men værkstedet krævede alligevel betaling for dele af ulejligheden.
– Regningen lød på 4.460 kr. Vi var egentlig indstillet på at betale, men jeg ville alligevel undersøge det nærmere, da der jo er to års reklamationsret, forklarer Dan Petersen.
Han kontaktede FDM, der ikke mente, at regningen var rimelig.
– Så længe reparationen er omfattet af garanti- eller reklamationsret, kan man som udgangspunkt forvente, at reparationen vil være gratis. Ellers skal man have det oplyst inden reparationen, forklarer jurist i FDM Casper Schad.
Tænk, før du betaler
Værkstedet frafaldt betalingskravet over for Dan Petersen, der dermed fik lavet sin bil gratis. Ved alle reklamationer og garantireparationer skal man i øvrigt ikke umiddelbart finde sig i at betale hele eller dele af reparationen.
– Værkstedet kan kun kræve betaling for en reparation, hvis det har oplyst om det, inden arbejdet går i gang, og kunden har accepteret at betale. Også selvom der er tale om en fejl, som ikke er omfattet af garanti eller reklamationsret. På den måde får kunden nemlig mulighed for at vælge at få foretaget de reparationer, der ikke er omfattet af garantien, på et andet og evt. billigere værksted, siger Casper Schad.
awj




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















