Telefonen ringer, trafikradioen kværner, Amalie på bagsædet har lige tabt sutten, og hvilken vognbane er det lige, navigationsanlægget vil have lodset en ind i? Det er meget oppe i tiden at kunne multitaske, og det er der ofte stærkt brug for, når man flytter en travl hverdag ind i bilen og ud i trafikken.

Men det er ikke bare forvirrende at være tusindkunstner bag rattet – det er også farligt, viser ny dansk videnskabelig rapport. Det er forskernes vurdering, at vi, i en tredjedel af tiden vi kører bil, lader os distrahere, og at det er skyld i op til en tredjedel af uheldene.


Igennem årtier har mantraet heddet fart, sele og sprit, når det handlede om, hvor der skulle sættes ind for at reducere antallet af dræbte og kvæstede i trafikken. I en årrække har FDM dog peget på, at der er behov for at udvide fokus til også at gælde uopmærksomhed.


Rapporten om distraktion i trafikken samler forskningens viden om, hvordan forskellige former for forstyrrende aktiviteter i trafikken påvirker vores evner bag rattet. Den nye rapport er dels baseret på udenlandske erfaringer, dels på en ny dansk simulatorbaseret undersøgelse. 



For FDM er det et længe ventet studie, der indeholder mange interessante pointer om risikoen ved at blive distraheret. Eksempelvis peger rapporten på, at det reelt kan være farligere rent trafikalt at samtale med sine passagerer end at tale i mobiltelefon. Det er interessant, i lyset af at diskussionen i en årrække har bølget omkring muligheden for at give klip i kørekortet for at tale i håndholdt mobiltelefon. 


At det er ulovligt, uhensigtsmæssigt og kan være farligt at tale i håndholdt telefon under kørslen, skal der ikke herske tvivl om, men den megen tale om telefon og klip i kortet har fjernet fokus fra de mange andre forstyrrende gøremål, vi har travlt med, mens vi kører bil. 


Mange af de distraherende aktiviteter vil i den virkelige verden være meget vanskelige at dokumentere – det vil ikke give megen mening at skulle uddele klip i kørekortet for at stille på navigationsanlægget, redde en sut eller blot være fordybet i sine egne tanker. I forhold til uopmærksomhed må vejen frem i højere grad handle om holdningsbearbejdelse frem for straf. Allerede i dag kan der gives bøde for uopmærksomhed – men det er næppe den konto, der skrives flest bødeforlæg på.



Den nye forskning er et vigtigt nyt skridt, men det er kun det første skridt. Der er behov for mere omfattende studier af uopmærksomheden i trafikken samt dens omfang, årsag og konsekvens. Det bør imidlertid ikke afholde os fra allerede nu at integrere uopmærksomhed i færdselssikkerhedsarbejdet med kampagner om, hvor farligt det kan være at multitaske bag rattet. Det handler om at give bilister en god trafikkultur, der indebærer nødvendig opmærksomhed og hensyntagen til hinanden. 
Indtil vi ved mere om, hvad vi helt præcist skal være ekstra opmærksomme på, må det gode råd være at holde øjnene på vejen, være opmærksom på trafikken og mentalt være til stede bag rattet. 


Læs mere om uopmærksomheden og dens konsekvenser på side 18.