■ Det skorter ikke på lovord og overbevisende argumenter i annoncer og på hjemmesider om produkter, der kan reducere forbruget af brændstof. Tidligere dukkede de ofte op i diverse kuponhæfter, men nu er det mere på nettet, at lykkeridderne forsøger at tjene penge på en mirakelkur, som kan forbedre miljøet og bilisternes benzinøkonomi. 
Men FDM kan kun fraråde, at man lader sig overbevise til at bruge penge på produkterne. 
– Vi ville jo ønske, at de virkede, for det vil være en gevinst for alle, hvis vi kunne bruge mindre brændstof. Men vi har endnu ikke oplevet et produkt, der rent faktisk virker. I mange tilfælde gemmer der sig et salgsapparat bag disse produkter, der i mistænkelig grad minder om principperne i pyramidespil. I de fleste tilfælde er der ikke belæg for, at disse produkter virker, og der er da som regel heller ingen test fra anerkendte laborator