Sommerdæk er generelt bedre egnet til kørsel på tørre veje end vinterdæk. Så når vinterens spor for alvor er ryddet af vejen, er det tid til at finde sommerdækkene frem. Men det er ikke lige meget, hvilke dæk man sætter på bilen, for der er store forskelle på de enkelte sommerdæks egenskaber. På tør vej kan de fleste klare sig, men ser man på dækkenes egenskaber på våd vej og med hensyn til slidstyrke og støj, er der markante forskelle. Faktisk er forskellene så store, at der blandt vores i alt 33 testede dæk er hele 11 dæk, der ikke kan anbefales. 
13 dæk skiller sig omvendt særdeles positivt ud, og resten har ganske vist forskellige egenskaber, men må samlet set henføres til middelgruppen.
Den store kategori omfatter dæk i størrelsen 205/55 R16. Det er biler som Opel Astra, VW Golf, Peugeot 308 samt de lidt større biler, der kører på dæk med denne