Meget nærmere kommer vi ikke den ultimative forestilling om dansk idyl. På en sommerdag med hvide lammeskyer, en let brise, som får hveden til at vugge blidt, et blåt hav befolket af små færger og lystbåde. Et virvar af små vige og bugte og inde på land Dannebrog hejst på alle gårdene. Og så er det nu, vi må stoppe i opremsningen, inden det går helt i Morten Korch. 


Det er nærmest umuligt ikke at forfalde til nogen af stereotyperne, når man vil give en smagsprøve på tre af Øhavets største øer. Tåsinge, som man kan gå til over broen fra Svendborg. Fra Tåsinge når man også via bro til Langeland, som med sin 140 km lange kystlinje er tæt på at være én stor strand. Men så meget andet gemmer sig inde på øen, hvor middelalderherregårdene ligger tæt. Ærø må man sejle til. Det skal man ikke beklage, for det er den helt rigtige måde at ankomme til denne ø på med dens stolte søfartstraditioner – navigationsskole og små værfter. 


Alle tre øer egner sig til snart sagt alle former for ferie – lige bortset fra storbyferie. Der er sjældent optræk til trafikpropper i de største af byerne, Rudkøbing, Marstal og Ærøskøbing, skønt der i juli ofte er ganske mange ferierende. Især under Langelandsfestivalen. Det er roen, venligheden, blidheden og imødekommenheden, som er et fællestræk ved de tre øers natur og deres beboere. Man skal ikke opholde sig særlig længe på øerne, før man helt automatisk sænker tempoet. Øernes afslappede gemyt smitter hurtigt af på gæsten.


Tekst og foto: Jens Henrik Nybo