Forurener biler? De fleste vil nok svare ubetinget ja, men med katalysatorer og partikelfiltre i almindelige nye biler bliver svaret mere nuanceret. Og efter at de nyeste biler også kan eliminere udslippet af kvælstofilter, er det rimeligt at sige, at nye personbiler ikke længere har en negativ indflydelse på luftkvaliteten i byerne. Det er de ældre biler, der står for langt det meste af den forurening, der er i dag. 
Danmark tog teten i EU mod den lokale forurening, da regeringen i 1990 indførte krav om katalysatorer på nye biler. Med et slag blev mængden af skadelige stoffer fra bilerne skåret drastisk ned. To år senere fulgte resten af EU trop, og siden er grænseværdierne for de skadelige stoffer gang på gang reduceret, så en fabriksny bil, der opfylder den nyeste norm – Euro 5 – nu forurener så lidt, at det stort set ikke har nogen praktisk betydning. 
Selv u