Den hvide vægs størrelse og drama kan intet fotografi gengive til fulde. Man skal selv stå nede ved vandkanten og opleve og sanse klintens storslåede vælde. Helst også suppleret med en sejltur, så man ser fænomenet fra søsiden.


Møns Klint er nok Danmarks ubestridt største naturattraktion og et helt enestående stykke geologi med 75 mio. år på bagen. Over en strækning på fem kilometer rejser kridtvæggen sig 100 meter – flere steder lodret – med Dronningestolens 128 meter som det højeste punkt. 
Møns Klint ligger helt ude i det østligste af kønne, lille Møn. Øens mange andre herligheder viser sig allerede bag klinten med Klinteskoven. En rigtig troldeskov med masser af orkidéer og lidt længere væk to af Møns højeste punkter, Aborrebjerget på 143 meter og Kongsbjerg med sine 135 meter, hvorfra udsigten er mageløs. 


Som at være i Toscana


Især det østlige Møns kuperede landskab og ranke popler kan i sensommeren nærmest ligne et toscansk kulturlandskab. 


Jorden har været dyrket i alle tider, adskillige jættestuer og dysser er etableret for tusinder af år siden. Der er opført byer og bygget kirker, som Damsholte-, Fanefjord- og Elmelunde-kirkerne bare er tre flotte eksempler på. 


Møns eneste større by er Stege, som Valdemar Sejr gav købstadsrettigheder i 1268. Skøn stemning overvælder, når man spadserer rundt i de små gader omkring vartegnet Mølleporten fra slutningen af 1400-tallet. Dengang var Stege en vigtig og rig by på grund af sildefiskeriet i de mønske farvande. De saltede sild var en delikatesse i det katolske Europas fastetid mellem fastelavn og påske og indbragte store summer til Stege. 


Nyord er forbundet med en dæmning til Møn lige over for Ulvshale. Nyord by med sine højst 50 beboere bliver aldrig fortravlet. Her synes tiden næsten at være gået i stå.


Møn er en dejlig, lille verden og helt sin egen. Med i det gode selskab bør også Kalvehave og Bogø indgå, selvom de ikke er en del af øen, men så nær ved – og i øvrigt slet ikke kan undgås, fordi de passeres via de to eneste veje til Møn fra Sjælland og Farø.


Tekst og foto: Jens Henrik Nybro