Kan en stor bil have en lille miljøpåvirkning? Det spørger Volvo retorisk om ved præsentationen af en særlig „CO2-udgave” af V70, som kan køre 20,4 km pr. liter. Inden Motors første tur i V70 DRIVe må vi omformulere spørgsmålet: Kan en stor bil have en lille motor?
Miljøversionen af den tunge stationcar er nemlig forsynet med en uhørt lille dieselmotor i forhold til traditionen i prestige-klassen. Drivkraften er Peugeot-Citroëns 1.6-liters dieselmotor på 109 hestekræfter, der findes i et utal af bilmodeller. Hidtil har mindste V70-diesel været en 2.0-liters med 136 hk.
Inden vi får lov at køre, har Volvo paraderne oppe:
– For 20 år siden havde dieselbilerne i denne klasse maks. 115 hk og 220 Nm, og vi syntes, bilerne var gode den gang, siger Volvos CO2-ansvarlig Peter Ewerstrand.
– Hvis vi skal have CO2-tallene ned, må vi stoppe hk- og moment-racet, ti