Hvis der er en ting, der kan give en bismag til den ellers herlige cocktail af overdådig shopping og lav dollarkurs, som New York byder på, så er det spildtid i lange køer i butikkerne. Og der ender du let, hvis det er første gang, du besøger Manhattan, og du lægger vejen forbi ikoner som Fifth Avenue, Madison, Broadway og Times Square. Orker du ikke det, så søg en halv dag ud til forstæderne. Du finder naturligvis ikke alle de store brands i et shoppingcenter uden for New York, men hvis du tager toget til White Plains og centret The Westchester, er det tæt på. Togturen tager ca. 40 minutter. Start turen på Grand Central Terminal på Manhattan. Underetagen myldrer med restauranter, bl.a. en kæmpe østers-bar/restaurant med 25 forskellige slags amerikanske østers ved en lang bardisk. En god begyndelse på en shoppetur. Der er 150 butikker i The Westchester, og to af USAs mest eksklusive stormagasiner holder til her. Det er Nordstrom og Neiman-Marcus, hvor man kan finde de eksklusive mærker, der ikke har egne butikker i centret. Er man på jagt efter en iPod eller anden elektronik, er der en stor Apple Shop, Bose Center samt Sony Shop. Når sulten igen melder sig, er der en hel etage med diverse restauranter og fastfood. Centret åbnede i 1995, og siden er der rundt om bygget en stribe andre butikker og restauranter. Efter en sådan intensiv power-shopping kan man bedre lade roen falde på, når man de øvrige dage slentrer rundt på Manhattan og nyder mange af de mere kulturelle tilbud, som det store æble også byder på. swr




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















