Se her, dette er kun en brugsridse, siger Jon Stub Nielsen og kører sin negl hen over en ridse i lakken. 
– Hvis neglen glider hen over den, uden at jeg mærker modstand, så er det ikke en ridse, der er gået igennem lakken, og så skal man ikke betale for den. Dem er der typisk mange af ved håndtaget, men det er almindelig slitage. Folk skal jo have lov at bruge deres bil. 
Jon Stub Nielsen er centerleder ved FDM i Taastrup, der er den uvildige part, der gennemgår alle de biler, der bliver returneret til leasingfirmaet ALD, når leasingperioden er overstået. Hver dag gennemgår han adskillige erhvervs- og privatleasede biler for skader og slid.
– Der er stor forskel på, hvordan folk behandler deres biler, men passer man på den, er der ofte ikke meget at komme efter for os, forklarer centerlederen, da han gennemgår en Chevrolet Nubira. 
Den har et par småbuler og to