Biobrændstoffer kan fremstilles på en forkert måde – og på en rigtig.


Det siger en af de varme fortalere for den nye energikilde, Per Carstedt, der er leder af den svenske bioætanol-organisation BAFF, i en kommentar til, at bioætanol og andre biobrændstoffer har været gennem en rutsjebanetur i den offentlige mening. 


For omkring fem år siden råbte alle hurra for teknologien, men sidenhen vendte opinionen 180 grader, efter at nogle af de potentielt negative sider blev blæst stort op.


Per Carstedt uddyber:
– At fremstillingen kan gøres forkert og rigtigt, betyder ikke, at man skal være imod biobrændstoffer. Det er det samme med elektricitet – det kan fremstilles „forkert” og „rigtigt”, men man diskuterer ikke for eller imod elektricitet.


For to år siden steg fødevarepriserne dramatisk, og det skabte den opfattelse, at den rige verden puttede mad i benzintanken, mens befolkningen i udviklingslandene sultede. Der var den kerne af sandhed i det, at majspriserne steg ekstra meget, da USA øgede sit forbrug af majs til ætanol. Men eksempelvis sukkerpriserne steg stort set ikke, selvom sukkerrør er råvaren i Brasiliens enorme og overvejende bæredygtige bioætanolproduktion. Og i foråret slog en omfattende EU-rapport fast, at med EU’s krav om at iblande 5,75 procent ætanol i benzinen vil prisstigningerne på mad være langt under én procent.


Afrika kan tjene på biobrændstoffer


Dyrkning af energiafgrøder kan tværtimod udgøre et enormt potentiale for økonomisk udvikling i store dele af Afrika, påpeger Francis Johnson fra Stockholms miljø- og klimainstitut, SEI.


Afrika er på størrelse med Europa, Kina, USA, Indien, New Zealand og Argentina tilsammen og har i enorme områder det rette klima, hvis der kan skaffes vand nok. Men også Brasilien har masser af ledig jord – to en halv procent af arealet bruges til sukkerrørsplantager, mens der går kvæg på 30 procent.


Energiafgrøder kan være en skidt miljøforretning, hvis der ryddes skov, for så slippes der store mængder CO2 fra jorden og ud i atmosfæren. Det kan tage flere hundrede år, før den effekt er opvejet af den årlige besparelse. Men denne såkaldte LUC-effekt kan være lille; en tilbagebetalingstid på syv-ni år er mulig. Og i nogle tilfælde kan jorden faktisk opsluge CO2.


Potentialet for bioafgrøder er stort i volumen og CO2-reduktion, konkluderer Göran Berndes fra Chalmers Tekniske Universitet i Gøteborg, men han advarer også mod kun at tælle kulstofatomer.


– Fordele og ulemper ved forskellig bioenergi må vurderes bredere end ud fra deres CO2-egenskab. Man må også tænke på biodiversitet, sociale og økonomiske forhold, og hvor afgrøderne dyrkes, siger han.


EU har sidste år vedtaget en lang række krav til biobrændstoffer, så det i hvert fald formelt sikres, at biobrændstoffer er produceret på en forsvarlig måde. Først og fremmest skal brændstoffet reducere CO2-udledningen (i en hel livscyklus) med mindst 35 procent i forhold til benzin. I 2017 skærpes det til 60 procent. Kun få afgrøder, som bruges i Europa, har problemer med det. Sukkerrør, som er første generation, ligger på 60-70 procent.


Andengenerations-ætanol på f.eks. halm og træflis kommer i høj grad fra mindre følsomme naturområder og kan komme op på 90 procent.


Ikke regnskov i tanken


De øvrige bæredygtighedskrav er mere „bløde”. De handler om, at afgrøderne skal dyrkes biologisk og socialt forsvarligt. Regnskov må ikke fældes – heller ikke indirekte, ved at nye sukkerrørsplantager til biobrændstoffremstilling presser kvægavlere fra deres land, så de må fælde regnskov.


Indtil videre må de enkelte olieselskaber selv sørge for at dokumentere, at alle krav overholdes. Men Energistyrelsen arbejder på en certificeringsordning, der vil indebære, at uafhængige instanser tager ud og tjekker dyrkning, produktion og transport, og det skal resultere i et standard-certifikat, som f.eks. kan vises til kunderne på tankstationen.


Af Torben Arent og Søren W. Rasmussen