Der er ikke meget ungdommeligt eller nuttet over VWs nye minibil. Den næste Polo fremstår med sine skarpskårne kanter og fravær af pynt meget moden og voksen i sin stil. Meget tæt på at være en mini-Golf.
Fysisk er Polo vokset moderat i forhold til sin forgænger: 3,95 meter lang (+4 cm), 1,68 meter bred (+3 cm) og 1,45 cm høj (-1 cm). Bagagerummet rummer ti liter mere end nu. Trods vokseværket er det lykkedes at gøre karrosseriet otte procent lettere. Også i kabinen har Polo ambitioner om at blive en voksen kvalitetsbil. Instrumenterne er f.eks. i samme skarpe design som i Golf.
I begyndelsen vil der være syv motorer: På benzinsiden: 1.2 60 hk, 1.2 70 hk, 1.4 85 hk og 1.2 TSI med 105 hk. På dieselsiden: 1.6 75 hk, 1.6 90 hk og 1.6 105 hk. Alle dieselmodeller har nu skiftet fra pumpedyse til commonrail, og det er muligt at få bilen med syvtrins dobbeltkoblingsgear, DSG