N år bilindustrien bruger al sin kreativitet, og penge ikke er nogen begrænsning, kan der opnås de mest utrolige resultater. Det kan man se på årets store bilshow i Frankfurt. Tag f.eks. VWs lille tosæders L1, der kører 72 km på en liter diesel eller BMWs supersportsvogn med den lidt fiktive dieseløkonomi på 53,2 km/l.
Disse og andre opsigtsvækkende konceptbiler er skabt for at berolige bilkøberne med, at det også kan være sjovt at køre bil, selv om brændstofforbruget skal ned og for at fortælle politikerne, at der gøres noget for at nedbringe den individuelle transports miljøpåvirkning.
Nu skal man ikke forvente, at alle familiebiler kommer til at blive så økonomiske, for der er tale om kostbart, teknologisk grænseland. Men det viser mulighederne.


Grøn supersportsvogn


BMWs ekstreme sportsvognsstudie, Vision Efficient Dynamics, nøjes med en 1.5