n Det må være ønskedrømmen for enhver køreskoleelev, der skal til den praktiske køreprøve: Bilen, der foretager en perfekt parallelparkering af sig selv. 
Den service tilbydes som ekstraudstyr på VW Touran og Toyota Prius, og nu kan man tilkøbe sig det samme på de faceliftede udgaver af Mercedes-Benz A- og B-klasse. Parkeringsassistenten sørger både for at finde et hul i rækken, der er stort nok, og overtager derefter styringen under parkeringsmanøvren.
Ligesom hos VW stammer systemet fra Bosch, men hos Mercedes-Benz er det hele tiden aktivt, når bilen kører under 35 km i timen. Når der er en parkeringsplads, som er mindst 1,3 meter længere end bilen, lyser en pil til højre eller venstre, og herefter er det blot at trykke o.k, sætte bilen i bakgear – og fjerne hænderne fra rattet.
Speeder og bremse skal man selv betjene, men bakalarmen fort