■ Mercedes-Benz har gang i et særlig prestigefyldt projekt: genoplivningen af den legendariske mågevingemodel 300 SL.
Afløseren, der endnu ikke har fået et navn, skal mere nøgternt set efterfølge supersportsvognen SLR, der er blevet bygget i samarbejde med McLaren. Den nye model, der ventes klar i 2010, udvikles af Mercedes-Benz’ eget tuningsfirma, AMG, men fremstillingen skal ske på en af Mercedes’ egne fabrikker ved Stuttgart. 
Der planlægges med 3.000-5.000 styk årligt – et relativt højt tal for den slags bil og især i forhold til SLR. Motoren menes at blive en V8er med ca. 620 hestekræfter.
Og så er spørgsmålet, om superbilen overhovedet er en ægte mågevinge? Spionfotos af tidlige prototyper afslører i hvert fald, at dørene er hængslet helt normalt. Heller ikke computerillustration hopper med på tesen om, at dørene er hængslet oppe på taget, som