N ye biler kan i mange tilfælde leveres med kraftige xenonforlygter i stedet for de traditionelle halogenforlygter. Merprisen er typisk på 15.000 kr., men kan i visse tilfælde nå helt op på små 40.000 kr. Den skyhøje pris skyldes, at ekstraudstyr til danske biler bliver 3,5 gange dyrere end fabriksprisen på grund af den meget høje registreringsafgift. Så selv om der er tale om sikkerhedsudstyr, beskattes xenonforlygter med mellem 10.000 og 25.000 kr.


Bredere, længere og hvidere


Fordelen ved xenonforlygter er, at lysudbyttet er meget kraftigere end i de traditionelle forlygter. Xenon er som halogen en af de ædle gasarter, og den gasart er en del af princippet i de nye pærer. Men i modsætning til de traditionelle pærer, hvor en glødetråd i en glaspære med halogengas gløder ved en spænding på ca. 12 volt, er startspændingen på hele 23.000 volt i xenonpæren. Spændingen får en gnist til at springe mellem to elektroder inde i pæren med gassen. Kort efter sænkes spændingen til 85 volt, og en lysbue løber nu konstant mellem de to elektroder. Der er altså ingen glødetråd, der kan brænde over, og blandt andet derfor er levetiden for en xenonpære væsentlig længere end i en almindelig pære. 


Fordelen ved den nye pæretype er, at lyset er mere hvidt end det, der udsendes fra halogenpærer. Dermed efterlignes almindeligt dagslys bedre, og man bliver ikke så let træt, når man kører i bil om natten. Det er i sig selv en vigtig sikkerhedsfaktor.


Ulempen er som nævnt prisen, hvilket skyldes, at selve pæren er dyrere, at der skal indbygges en særlig højspændingsenhed, og at reflektoren skal bygges på en anden og dyrere måde. Men også lovkrav om lygtevaskere og automatisk højdejustering er med til at hæve prisen.


Af Søren W. Rasmussen