n 08.10 Solen skinner ikke på en sovende hunds røv, siger de i USA. Så hvis man vil have det fulde udbytte af et døgn i Las Vegas, er det med at komme tidligt op. 
Byen sover aldrig, og morgenmad fås som regel på alle tider af døgnet, men hvis man vil have en virkelig solid start på dagen, kan man gå om bord i morgenmadsbuffeten på et af de store resorts. Og lidt over otte står vi i kø ved indgangen til Treasure Islands buffet. Somme tider kan køen være pinefuldt lang, hvis man ikke kommer tidligt, men efter 20 min. bliver vi lukket ind i „skatkammeret”, hvor den står på bacon, pølser, pandekager, frugt, omelet, vafler, brød, kager, laks – ja selv et udvalg af oste, der ville gøre Ben Gunn skør af misundelse. 
Efter en god times tid kan vi ikke proppe mere ned, og vi forlader Skatteøen med fulde maver for også at få fyldt lidt i indkøbsposerne. 

10