Tre uger med campingvognen til Italien sidste sommer udviklede sig til en mareridtsferie for familien Pedersen. Efter 14 dage gik turen forbi Det Skæve Tårn i Pisa, hvor bil og campingvogn blev parkeret på en overvåget parkeringsplads. Alligevel var vognen forsvundet, da de kom tilbage til bilen, og ingen af vagterne havde tilsyneladende set noget.
– Det var virkelig surt, for vi havde lagt de fleste ting ind i vores campingvogn, så der ikke var noget at komme efter, hvis der blev indbrud i bilen, forklarer Brian Pedersen, der efterfølgende måtte forbi tre politistationer for at få en anmeldelse med hjem til det danske forsikringsselskab.
Familien med hustruen Merete og tre børn var kun væk fra bilen i lidt over en time. Alligevel måtte de i sidste ende køre hjem fra Italien uden campingvogn.
– Politiet dernede var ikke interesseret i at hjælpe, og det tog lang tid