■ Pulsen stiger, og knæene ryster en smule. Hænderne holder godt fast om rattet „et kvarter i tre”, som vi lige har lært, og om lidt er der „take off”. Det er ikke Le Mans, vi taler om, men køreteknisk kursus for kvinder. 
Alle otte deltagere er linet op på række i hver sin medbragte bil og sidder nu spændte og venter på at komme i gang. Alle biler er udstyret med et nummer og en walkie-talkie. Bent, som er vores kursusinstruktør, står oppe i kontroltårnet og er klar til at guide os gennem fire intense timer med køreteknik. 
Nervøsiteten stiger, og tankerne farer rundt. Om lidt skal vi prøve en katastrofeopbremsning på glatbane, og man aner ikke, hvad man går ind til. Hvordan vil man selv – og ikke mindst bilen – reagere? Hvad var det nu, Bent fortalte, da han tidligere på dagen gennemgik punktet omkring banekørsel? 

Pludselig er vi i gang. „Nr.