32.842 gange måtte politiet give trafikanterne klip i kørekortet i første halvår af 2009. Langt de fleste klip – nemlig 26.282 – skyldes for høj hastighed. 
Blandt de øvrige trafikforseelser kørte 2.248 over for rødt lys, 1.824 havde placeret sig forkert på vejen, 1.117 havde ikke spændt deres børn fast i bilen, 575 overholdt ikke vigepligten, 528 satte farten op, da de blev overhalet, 224 holdt ikke tilstrækkelig afstand til forankørende, og 44 fik klip for andre overtrædelser af færdselsloven.
Reglerne om klip i kørekortet blev indført i september 2005, og får man tre af dem inden for tre år, får man frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at man skal bestå både en teoriprøve og en køreprøve for at beholde kørekortet. Har man taget sit første kørekort for mindre end tre år siden, er reglerne strammere. Så får man kørselsforbud allerede efter