Tættere på den fjerne fremtid kommer man næppe: Den bordeaux-farvede Honda FCX Clarity ser ikke alene passende futuristisk ud: under skallen er den uhyre avanceret, og selv om det er fremtidsteknologi, er bilen ukompliceret at bruge og tilsyneladende driftssikker.
Honda betegner selv Clarity som verdens eneste serieproducerede brændselscellelbil. Det er nok sandt, selv om „serieproduktionen” indtil videre kun er oppe på 20 eksemplarer. BMW har bygget 100 styk af sin Hydrogen7, men her bruges brinten i en tilpasset forbrændingsmotor. Honda og næsten alle andre blander brint og ilt i en brændselscelle, hvor der ved elektrolyse skabes strøm til en elmotor.
De fleste Honda Clarity kører i Californien, men der er planer om at bygge en del flere til Japan. Og så er to styk udstationeret i Tyskland, hvorfra de er sendt til miljøfronten i København i det meste af december.


Vi tager forskud på glæderne


Motor har taget forskud på de mange præsentationer, som Clarity skal deltage i under COP15-mødet. Med start i betryggende nærhed af en af verdens få brinttanke ved Frankfurt går vores tur rutinemæssigt og afslappet i hverdagstrafik på motorveje og landeveje og gennem småbyer. Det er ingen selvfølge, for da de første kørbare brintbiler kom for ti år siden, var de skrøbelige og krævede en pc-bevæbnet ingeniør på bagsædet, og der var strenge sikkerhedsregler.
Denne efterårsdag i Tyskland i efteråret 2009 er anderledes. Vi to danske journalister er sluppet løs på egen hånd i en indregistreret Clarity (klarhed), og bilen opfører sig som en almindelig bil – eller skulle vi sige en amerikansk bil. Bilen er lidt „blød” i hele sin opførsel, men også super komfortabel. Der er automatgear, klimaanlæg, varme og køling i sæderne og intelligent fartpilot, og så er den støjfri. Sikkerhedsudstyret er også i top med bl.a. antikollision. Desuden må Clarity parkeres i en almindelig garage og kan starte ved ned til 30 graders frost. Det er et stort fremskridt.
En brændselscellebil drives af en elmotor, som i Hondaen er pænt kraftig – 136 hestekræfter. Til forskel fra batteridrevne biler kommer strømmen her „on demand”. Når speederen trykkes ned, presses der brint og ilt ind i cellerne, og kemien i brændselscellerne producerer strøm.
Her har Clarity en ekstra finesse: Det er en slags hybridbil, for strømmen kan både komme fra brændselscellerne og et litium-ion-batteri. Batteriet virker som buffer, kan drive bilen fra start og bruges til at opsamle bremseenergi.
Stort er batteriet dog ikke, og ved kraftig acceleration på Autobahn tømmes det hurtigt – før vi når den behagelige topfart på 160 km/t. Ved så høj hastighed høres en svag hyletone fra elmotoren og stort set ikke andet.
Jo, fremtiden er fremragende, og bilisten kommer ikke til at give afkald på noget, når oliekilderne tørrer ind. Honda (og BMW) har bevist, at den nye teknik kan pakkes pænt og brugervenligt ind.
Indtil videre er der liiiige et par problemer: En brintbil er hundedyr at bygge, og vores eksemplar af Clarity har vel kostet flere millioner kr., og brinten er også ret dyr. Og så er der udfordringen med at fremstille brinten miljøskånsomt og opbygge tankstationer.
Af Torben Arent