■ Der lyder en stille prusten som fra en godmodig hest. Bølgerne brydes med små kluk-lyde, og pludselig dukker en spækhugger op tre meter fra gummibåden. Nej to. For ved siden af svømmer der en miniatureudgave. En unge på et par dage.
Målet for sejlturen er nået, og kameraet affyres fra hoften i de magiske sekunder, før hvalerne dykker igen. Og så kommer overraskelsen. De svømmer ned under vores båd, og fra kanten kan man se irgrønne pletter glide gennem det mørke vand. Det er spækhuggernes hvide aftegninger, der bliver stadig tydeligere, efterhånden som de nærmer sig overfladen igen. Trods ophidselsen om bord er der helt stille, da hvalerne graciøst som engle dukker op på den anden side.
Det er det, vi rejste nord for polarcirklen for. Det er oplevelser som denne, der gør det kolde Lofoten til et spændende rejsemål. Og så er det ikke engang alt, hvad område