Lyngby-Taarbæk Kommune var lige emsig nok, da Kai Meirup Nielsen fik en parkeringsafgift for at holde ulovligt parkeret på Lyngby Hovedgade. Han bor nemlig i Korsør og var ikke i Lyngby den pågældende dag. P-vagten havde skrevet det forkerte registreringsnummer på afgiften, som havnede hos FDM-medlemmet.
Fejltagelsen blev til en klagesag hos kommunen, men inden den blev afsluttet, inddrog Skat på foranledning af Lyngby-Taarbæk Kommune de 510 kroner fra Kai Meirup Nielsens overskydende skat. En fremgangsmåde, som FDM finder kritisabel. 
– Når man klager over en parkeringsafgift, har det en opsættende virkning, og opkrævningen plejer at blive sat i bero. Medlemmet fik en mail om, at kommunen ville kigge på klagen med det samme, og alligevel trak de pengene. Det nærmer sig jo myndighedsmagtmisbrug, hvor det er illusorisk at klage, siger jurist i FDM, Helle Brasch. 
Eft