Hybridbiler er et af de mest varme begreber og er ofte synonymt med miljøvenlighed. Ordet dækker imidlertid over mange ting og er ikke i sig selv verdens frelse. I nogle former er det kun en beskeden forbedring af benzin- og dieselbiler, og i nogle tilfælde kan samme miljøgevinst opnås med andre tekniske detaljer.


Hybridteknikken består af en elmotor, en forbrændingsmotor og et forstørret batteri. De to motorer arbejder tæt sammen om at udnytte hinandens stærke sider og kompensere for de svage. De gængse hybridbiler kan ikke eller kun meget kortvarigt køre på elmotoren alene.


Kommende typer, opladningshybrider, får imidlertid et større batteri, kan oplades fra elnettet og får en stærkere elmotor, der giver en rækkevidde på eldrift på mellem 30 og 100 km. Dermed nærmer opladningshybriderne sig elbilens muligheder.


Biltypen belastes økonomisk af både at have to motorer (som hybridbiler) og at have et halvstort batteri (som elbiler), men kan til gengæld køre miljøvenligt som en elbil og have rækkevidde som en almindelig bil. Gængse hybrider kommer der mange flere af nu, mens opladningshybriderne først ruller ind om to-tre år.