Vi må aldrig have rimglatte veje, og snefald skal væk inden for to timer.


Sådan lyder ambitionen for de danske statsveje, når den udlægges af den ansvarlige for Vejdirektoratets nye vintercentral, Ulla Milling.


Kommandocentralen mod vintervejret ligger i Aalborg og har lige haft sin debut med rimglatte veje og et drys sne i Vendsyssel midt i november, da Motor kommer på besøg. Centralen erstatter seks regionale centre, og centraliseringen i Aalborg skyldes til dels besparelser, men har også givet mulighed for at gøre overvågningen mere avanceret.


Fra ét rum kan op til seks medarbejdere døgnet rundt holde et vågent øje med 3.790 km statsveje og 1.500 km stier samt rastepladser. Og skulle centralen gå ned, kan vagterne passe arbejdet fra en pc i deres hjem.


Overvågningen sker via 350 målestationer, som registrerer lufttemperatur, vejtemperatur, vind, luftfugtighed og dugpunkt. Alle disse data kombineres automatisk i en kraftig computer, der hedder Vejvejr, og hvert eneste punkt dukker op som en farvet plet på de store skærme i Aalborg. Jo mere pletten forandrer sig fra hvid til rød, jo tættere er man på at skulle salte eller rydde sne.


Ser fremtidens veje


Men det er ikke nok at kende situationen lige nu, for vejen må helst ikke nå at blive glat. Derfor kombineres målepunkterne med prog­noser fra Danmarks Meteorologiske Institut, og det resulterer i en „fremtidsskærm”, der viser forholdene på de samme 350 pletter fire timer frem i tiden.


– Vi skal jo ud at salte præventivt, og det sker omkring 100 gange pr. vinter, siger Ulla Milling.


Hun forklarer, at regn på kolde vejbaner – frysende våde vejbaner i fagsproget – er rigtig træls.


– Når det regner, kan vi ikke salte, for så vil saltet blive skyllet væk.


Vagtfolkene kan også støtte sig til et hav af webkameraer og DMI’s vejrradarer, der bl.a. viser skybilleder og nedbør. 49 af landets kommuner samarbejder direkte med Vejdirektoratet, og de øvrige bruger i princippet samme metoder til at holde øje med vejenes tilstand.


Når Vejvejr lyser gult i et område, og medarbejderne i vintercentralen har vurderet situationen, er det tid til at gå i aktion. Systemet sender automatisk telefonbesked til private vognmænd, som – uanset tid på døgnet – får travlt med at starte lastbilen og hente en saltspreder eller sneplov og så køre ud på en af de 150 ruter.


Undervejs kan vintercentralen følge alle køretøjer på edb-skærmene, og når ruten er slut, kommer der besked fra lastbilen om, hvor mange kg salt der er brugt. For at minimere saltforbruget er halvdelen af ruterne om sommeren målt op i mindste detalje, så saltsprederen via GPS-lokalisering kan sprede saltet eksakt efter, hvor bred vejen er.


Når vintercentralen lukker for sæsonen 1. maj, får de 12 ansatte travlt med at afspadsere en del af sommeren, så de er klar til næste vinter. 


Af Torben Arent