E lbilerne er på vej ud af det sekteriske, grønne hjørne og gør klar til at køre ind i danskernes garager. Batteridrevne elbiler er ingen nyhed, men dette års store bilshow i Frankfurt er den første store bilmesse, hvor der er så mange og realistiske elbiler til skue.
Først og fremmest er det markant, at Renault præsenterer hele fire elbiler, der skal lanceres fra midten af 2011 til 2012. Danmark bliver et af pionérlandene. Renault oplyser, at de tre modeller hver især kan produceres i „10.000-vis”, hvis nogen vil købe, mens den fjerde model, en dedikeret elbil i miniklassen, forhåbentlig skal produceres i flere end 100.000 eksemplarer årligt. Antal, der er mange gange større end den globale produktion af rigtige elbiler de seneste 20 år. Priserne kendes ikke, og Renault erkender, at første generation kun kan sælges med offentlige tilskud.
Markant i Frankfurt