T ræn balancen i en hængekøje og slip af med køresygen. Det lyder måske lidt for nemt og usandsynligt. Men det er faktisk en begyndelse, og det er ganske vist. Øvelser, der styrker balancen og synet, behandler den hyppigste årsag til transportsyge. Glem alt om piller, armbånd og ingefær, der kun behandler symptomerne. Vend i stedet op og ned på hovedet og få hvirvlet balanceorganet godt igennem hver dag i nogle måneder. Så kan du køre gennem Alperne til sommer og nyde synet af de smukke bjerge – uden opkast og kvalme.


Men hvorfor er det, at vi bliver køresyge? Det ved Mark Schram Christensen noget om. Han er civilingeniør, ph.d. og forsker på Institut for Idræt ved Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i samspillet mellem vores sanser, hjerne og krop. Han siger, at køresyge opstår, når der er et misforhold mellem de signaler, vi får fra forskellige sanser som synet, balanceorganet, følesansen og muskel-led-sansen. Disse sanser fortæller hjernen, hvilken stilling kroppen er i, hvordan den bevæger sig, og i samspil med vores erfaringer hvad den kan forvente.


– Alle beskederne modtages i hjernestammen, og når der er en konflikt mellem dem, påvirkes centre i hjernen og hjernestammen til at give os f.eks. kvalme, svedeture eller hovedpine. Det er en slags forsvar, som også sker, når vi bliver udsat for påvirkning af gift.


Det er især børn i alderen 4-12 år, der oplever køresyge. Efterhånden som deres nervesystem bliver udviklet, og de opnår mere erfaring med køreture, vil køresygen som regel klinge af. Nervesystemet bliver udviklet ved at træne sanserne og bevægelserne, så Mark Schram Christensen er ikke i tvivl om, at træning kan fremskynde tilvænningen til de bevægelser, vi oplever i en bil.


Det er især balanceorganet i øret, også kaldet labyrintsansen, der bliver påvirket under en køretur. Den registrerer hovedets stilling, bevægelse og forholdet til tyngdekraften.


– Jo mere den vænnes til, at der kan opstå misforhold mellem dén og de resterende sanser, jo mere vil kroppen være tilbøjelig til at tåle. Hjernen vil lære, at misforholdet er naturligt, og at den ikke længere behøver at reagere med kvalme, vurderer Mark Schram Christensen. Men han understreger, at man vil opnå en bedre effekt, hvis man træner samspillet mellem sanserne.


Provokér svimmelheden


Det er et godt og kendt råd, at man skal lade være med at læse, mens man kører bil. Man skal se ud gennem vinduet og følge med i landskabets bevægelser udenfor. Det øger mængden af korrekte informationer om køreturen til hjernen. Men man kan gøre langt mere end det.


Anne Brodersen er forfatter til flere bøger om sansemotorik og underviser på UC Lillebælt og Vends Motorik- og Naturskole. Hun er ikke i tvivl om, at træning af labyrintsansen kan forebygge køresyge, fordi labyrintsansen er en del af sansemotorikken.


– Mange mennesker føler et ubehag af den ret rolige påvirkning af labyrintsansen, som sker, når vi kører bil. Det skyldes den måde, vi lever på. Vi sidder alt for stille, og så er der populært sagt havblik i væskerne i balanceorganet. Vi skal have væskerne til at skvulpe, så hjernen kan lære at forstå de signaler, der kommer derfra, siger hun.


Man får væskerne til at skvulpe ved at rotere hovedet i tre forskellige plan: Kolbøtteplanet, vejrmølleplanet og „dreje rundt om sig selv”-planet. Når vi bliver vant til at rotere hovedet rigtig meget, føler vi ikke længere ubehag ved de svage påvirkninger, når vi drejer på de snoede landeveje. Så der er god grund til at give sine børn eller børnebørn en svingtur – så får begge parter trænet evnen til at sidde i en bil og læse et kort uden at få kvalme. Det er en dårlig undskyldning at lade være, fordi man bliver svimmel:


– Mange bliver svimle bare ved at samle noget op fra gulvet og rejse sig igen. Så skal man gøre det mange gange om dagen, til det holder op, lyder det gode råd fra Anne Brodersen.


Registrér uden at stirre


Anne Brodersen har erfaret, at langt de fleste mennesker med køresyge kan slippe af med den ved blot at træne hovedbalancen. Optometrist og motorikkonsulent Dorthe Borgkvist fra Klinik Syn og Indlæring i Harlev fortæller, at det er nødvendigt også at træne musklerne omkring øjnene, hvis man ønsker at læse, spille spil og se dvd under kørslen. Dorthe Borgkvist har udviklet et system af test og øvelser, der forbedrer indlæringsevnen. En „bivirkning” er fuldstændig frihed for transportsyge.


– De ydre øjenmuskler er neurologisk koblet sammen med labyrintsansen. Labyrintsansen deler informationer med øjenmusklerne. Hvis øjenmusklerne ikke er i ordentlig træning, rammer blikket fra højre og venstre øje ikke det samme sted, og så sender øjnene forskellige beskeder op til hjernen, fortæller hun.


Vi skal desuden trænes i at „lukke op” for det perifere syn. Vi skal lære at lægge mærke til træerne, der suser forbi bilruden, uden at fokusere på dem. Det er nemlig med til at give hjernen den korrekte besked om, at man er i bevægelse og derfor kan læse uden at blive køresyg.


Musklerne trænes for eksempel ved at holde hovedet stille og lade øjnene følge en genstand i bevægelse – gerne med klap for det ene øje. Fokuseringen trænes ved at skifte mellem at se noget tæt på og på lang afstand. Det perifere syn kan man øve ved at fokusere på et punkt og fange ting, der ligger uden for fokus, med hænderne. 


Flere positive effekter


– Man kan ikke sige noget generelt om, hvad folk skal gøre. Jeg tester altid mine klienter og sammensætter et træningsprogram, der øver præcis de færdigheder, som den enkelte mangler, siger Dorthe Borgkvist.


Man kan heller ikke sige, hvor lang tid det tager at slippe af med køresygen. Det kommer an på, hvor meget man træner, og hv≠or galt det er, når man starter, men de fleste kan slippe af med den i løbet af et par måneder.


Der er i øvrigt mange andre gode grunde til at træne. Ca. hvert 5. barn, der begynder i skolen, har problemer med sansemotorikken. En svensk undersøgelse har vist, at målrettet træning ikke alene forbedrer deres kondi og sociale relationer. Det betyder også, at de har nemmere ved at lære sprog og matematik. 


Tekst og foto: Lone Bolther Rubin