GPS styrer saltsprederen

Vinteren har allerede taget flere skridt ind gennem døren, og de tunge saltspredere bevæger sig roligt af sted på vejene. Sådan som man er vant til at se det vinter efter vinter. Men bag rattet i saltsprederen finder man en markant nyskabelse, der har ændret måden at salte vejene på.


Til højre for rattet sidder chaufførens nye bedste ven – et navigationsanlæg, der fortæller, hvilken vej chaufføren skal køre, og styrer spredningen af saltet ned til mindste detalje. Det er den danske virksomhed Epoke, der har udviklet systemet, som efterhånden er installeret i saltsprederne hos en tredjedel af kommunerne og i flere af Vejdirektoratets spredere.
– Chaufførerne skal udelukkende koncentrere sig om kørslen og følge den rute, som anlægget viser. Det giver større trafiksikkerhed, og det er nemmere at bytte chauffører på de forskellige ruter, da det hele er programmeret i forvejen, forklarer Anders G. Hansen, teknisk supporter hos Epoke. 


Følger vejens forløb


Inden systemet kan tages i brug, bliver saltningsruterne målt op, og GPS-koordinater lagres i navigationsanlægget. Når chaufføren kører ud på ruten, ændrer systemet automatisk både doseringen og spredningsbredden i forhold til saltsprederens position og vejens forløb. 


Er der f.eks. en busholdeplads i højre side af vejen, vil saltet blive kastet længere ud til højre på strækningen, indtil holdepladsen er passeret. Saltningsbredden ændres på samme måde, når vejen f.eks. bliver bredere, eller der kommer lyskryds, helleanlæg, venstresvingsbaner o.s.v. 


– Tidligere skulle chaufføren indstille sprederen manuelt, og det betød, at der stort set blev sprøjtet med den samme bredde hele tiden. Der kom salt på arealer, hvor det ikke var nødvendigt, og det er bl.a. ikke godt i forhold til naturen, hvor salt skader træerne, siger Anders G. Hansen.
En rute på små 100 km, der tager tre timer at køre, kan sagtens have 800 forskelligt programmerede indstillinger i spredningsbredden undervejs. Samtidig anvendes dataopsamling til at dokumentere, om der er blevet saltet eller ej – f.eks. i forbindelse med en ulykke. 


Sparer på saltet


Den intelligente GPS-spredning sparer også på forbruget af salt på den enkelte rute.
– Med de gamle saltspredere fik alle strækninger den samme mængde salt i al slags vejr. Nu er det meget nemmere at dosere mængderne i forhold til klima og vejens forløb, og på den måde bliver der sparet salt på de enkelte ture, siger Anders G. Hansen.


De fleste kommuner spreder i dag salt, der er tilsat 30 procent vand. Det befugtede salt klistrer bedre til vejene og bliver liggende i længere tid end tørsalt. Det er imidlertid også en mulighed at sprede en saltvæske ud på kørebanen. Her er saltforbruget meget mindre, og væsken er især effektiv, hvis vejbanen er tør, men den har begrænset effekt i sne, hvor plovene typisk trækkes frem. Ca. hver fjerde kommune har i dag såkaldte combispredere, der kan sprede både tørsalt, befugtet salt og væske på samme rute. 


300.000 ton pr. vinter


Men selv om der spredes en mindre mængde salt med den nye teknologi, er det totale saltforbrug til at bekæmpe en dansk vinter ikke faldende. Mængden de seneste 15 år har været nogenlunde konstant med 300.000 ton salt pr. sæson. En femtedel bliver spredt på statsvejene, som Vejdirektoratet holder fri for is og sne.

– Alle de nye vogne, vi køber, har GPS-styret spredning, og efterhånden som det bliver mere udbredt, vil forbruget falde, men det er et spørgsmål om økonomi, så det tager tid, inden vi kan se et markant fald i saltmængden, vurderer fagkoordinator for Vejdirektoratets vintertjeneste Freddy Knudsen. 


Fra oktober til april følger Vejdirektoratets vintervagttjenester forholdene på vejene – bl.a. med hjælp fra 350 målestationer. 
– Som noget nyt er vi så småt begyndt at udregne prognoser for forholdene på en strækning mellem to målestationer, og på den måde kan vi foretage en mere præcis dosering af spredningen. Det vil reducere forbruget mellem 10 og 20 procent, siger Freddy Knudsen. 
Danske bilister kan altså se frem til en smule mindre af den rustfremkaldende salt, når de bevæger sig rundt på vintervejene. 


Af Anders Wendt Jensen